Novozymes satser på ny løsning til biodiesel

Olier fra madlavning og anden lavkvalitetsolie vil Novozymes nu bruge til biodiesel.
Foto: Novozymes
Foto: Novozymes
AF RITZAU FINANS

Efter flere års forsknings- og udviklingsarbejde melder den danske enzymproducent Novozymes sig klar til at gå ind på et helt nyt marked. Det sker med den første kommercielt tilgængelige enzymløsning, der kan omdanne olier fra madlavning og andre olier af lavere kvalitet til
biodiesel.

Det meddeler Novozymes, der har valgt at kalde det nye produkt Eversa.

"Ideen med enzymatisk biodiesel er ikke ny, men omkostningerne har været for høje til, at det har været kommercielt levedygtigt," udtaler
Frederik Mejlby, marketing director for Grain Processing i Novozymes, i meddelelsen.

"Eversa ændrer dette og muliggør, at producenterne af biodiesel endelig kan arbejde med restolier og nyde godt af en råvarefleksibilitet,
så de kan undgå at blive klemt af volatile priser," fortsætter han.

Betaler sig på tre år

Ændringen fra kemi til enzymatisk teknologi kræver en opgradering af de anlæg, som måtte skifte til Eversa, og der skal investeres både tid og ressourcer for at lave skiftet. Novozymes' partnere vurderer dog, at en forbedret procesøkonomi vil give en tilbagebetalingstid på tre år eller mindre afhængig af setup og de besparelser, der kan opnås på råvarerne i den pågældende region.

"Den enzymatiske proces bruger mindre energi, og omkostningerne ved restolier er betydeligt lavere end raffinerede olier," forklarer Fredrik Mejlby.

Biodiesel fremstilles traditionelt på basis af soyaolie, palmeolie og majsolie, og producenternes processer har haft svært ved at håndtere andre olier med et højere indhold af frie fedtsyrer som olier fra madlavning og andre restolier. Det problem afhjælper Eversa.

Novozymes-partner leverer teknologi til malaysisk 2G-projekt 

Novozymes glæder sig over amerikansk ethanol-beslutning 

Statoil skal levere biobrændstof til SAS 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også