Tesla melder sig ind i kampen om selvkørende biler

Om seks år satser amerikanske Tesla på, at man kan lancere en selvkørende bil.
Foto: Tesla
Foto: Tesla
AF DANIEL WINTHER PEDERSEN

Inden for seks år vil Tesla have føreløse biler.

Google har i lang tid været et af de førende firmaer inden for udvikling af selvkørende biler, hvor bilerne kan køre rundt på landevejene uden hjælp fra føreren af bilen.

Nu melder Tesla sig for alvor ind i kampen om at udvikle biler, der kan få dig fra a til b, uden du skal røre en finger.

Elon Musk, administrerende direktør i Tesla, siger, at Tesla inden for fem til seks år vil have de første selvkørende biler klar. Det skriver Business Insider.

Han siger, at Tesla nu vil investere endnu flere midler i kapløbet mod rivaler som Google og Volvo. Han mener, at det kan reducere dødligheden på vejene drastisk.

"Det grundlæggende system og programmerne vil blive programmeret af Tesla, men vi vil bruge sensorer og delkomponenter fra mange forskellige virksomheder," siger Elon Musk.

Og skal man tro Elon Musk, forventer han, at alle Teslabiler i fremtiden vil have autopilot indbygget.

Der er ingen selvkørende biler på markedet endnu, men flere bilproducenterne arbejder på at lave fuldt ud selvkørende biler, og delvis selvkørende features som f.eks., at bilen selv kan parkere.

Man forventede egentlig, at selvkørende biler lå længere ude i fremtiden. En rapport fra januar fra informationsfirmaet IHS forudsagde, at de selvkørende biler ville begynde at køre på vejene i 2025, og 35 mio. selvkørende biler på verdensplan i 2035. Men med Elon Tusk's udtalelser kan fremtiden måske være tættere på, end man regner med.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Photo: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også