Bilproducenter når grønne mål før tid

Den europæiske bilindustri er fremme i klimaskoene.
Bilparken i EU bliver grønnere. | Foto: Colourbox
Bilparken i EU bliver grønnere. | Foto: Colourbox

Politikerne skal ofte skrue bissen på og presse klima-krav igennem, fordi tidsplanerne skrider og de ramte virksomheder er henholdende, men det gælder ikke den europæiske bilindustri.

Nye tal fra Det Europæiske Miljøagentur viser nemlig, at bilbranchen i Europa allerede nu opfylder krav til CO2-udledningen, som ellers først skulle være opfyldt næste år.

"CO2-målet for 2015 er allerede nået, det er gode nyheder," siger Connie Hedegaard, klimakommissær i EU-kommissionen, i en meddelelse.

EU: Bilfabrikker klar til klimakampen

Fra 2012 indførte EU krav om, at udledningen af CO2 fra nye biler i 2015 måtte være maksimalt 130 gram per kilometer. Nye tal fra Miljøagenturet viser, at CO2-udledningen fra nye biler solgt i 2013 var faldet til et gennemsnit på 127 gram per kilometer, og dermed er målet nået to år før tid.

"Det demonstrerer tydeligt effektiviteten i EU's lovgivning i forhold til at drive forandring. Det viser også, at europæiske bilproducenter allerede ser frem mod 2021-målet på 95 gram og er klar til at imødegå de mere langsigtede udfordringer," siger Hedegaard.

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Helt konkret kræver EU, at mindst 75 pct. af en spritny bilflåde skal ramme inden for 130 grams målet i 2015. Det koster producenterne på pengepungen, hvis de ikke lever op til kravet.

Tyskerne halter

Kravene mod 2021 blev vedtaget efter skrappe forhandlinger i efteråret sidste år, hvor tyskerne slog hælene i.

Årsagen er den simple, at producenter som Volkswagen, BWM og Mercedes halter på CO2-udledningen i forhold til konkurrenter som italienske Fiat og franske Renault og Peugeot-Citroën og italienske Fiat.

For mens de tre store tyske bilfabrikanter i 2012 kørte rundt med en udledning på mellem 133 og 148 gram per kilometer, kunne franskmændene og italienerne fremvise tal omkring 120 gram.

Trods Connie Hedegaards optimisme er der dog langt igen for især tyskerne mod 2020. Ifølge PA Consulting når Renault ned på omkring 88 gram per kørte kilometer, mens Fiat og Peugeot/Citroén vil være på 91 gram per kilometer. VW vil være på 100 gram per kilometer, BMW på 103 gram og Mercedes på 104 gram per kilometer.

Tysk bilindustri langt fra CO2-mål

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også