Usikkert dansk solprojekt med mulig trumf i baghånden

Endnu et kapitel er føjet til i sagen om Danmarks største solcelleprojekt, andelsprojektet Danske Solhaver, skriver Børsen i dag.
Ifølge avisen vil Niels Holck, der sammen med Mikkel Palsby står bag projektet, bruge en hidtil hemmeligholdt aftale med den kinesiske producent af solcellepaneler Jinkosolar for at få statsstøtte til projektet - et beløb på i alt 1,2 mia. kr.
Aftalen på op imod 850 mio. kr. skulle angiveligt være indgået af Niels Holcks nu konkursramte selskab Viridis Solar Systems tilbage i februar 2013, hvilket vil kunne kvalificere til solcellestøtten. Men den daværende bestyrelsesformand for Viridis Solar Systems, Peter Tørsløv, der var formand frem til maj 2013, oplyser, at han ikke er bekendt med, at der skulle være indgået en sådan aftale, skriver Børsen.
Planen med Danske Solhaver er at opføre 475 andelsejede solcelleanlæg på i alt 191 MW. Gennemføres det, rammer udbygningen af sol mod 2020 910 MW, og det er 110 MW mere end de 800 MW, politikerne har afsat penge til.
Solpulje tømt på under syv timer
Enormt dansk solprojekt i modvind
Relaterede artikler:
Solpulje tømt på under syv timer
For abonnenter