Langt bedre bundlinje hos Dupont

Novozymes-konkurrenten Dupont kommer ud af tredje kvartal markant over analytikernes forventninger.
Foto: Dupont
Foto: Dupont
RITZAU FINANS

Bundlinjen bugnede hos Dupont i tredje kvartal i forhold til markedets forventninger.

Det store amerikanske selskab, der blandt andet gør sig inden for kemikalier, havde et justeret overskud på 45 cent per aktie. Her var der ventet 41 cent ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Omsætningen var til gengæld meget tæt på det ventede. Dupont solgte for 7,74 mia. dollar - en stigning på 5 pct. - mod et estimat om 7,77 mia. dollar i kvartalet.

EU's bio-plan er langt fra mål 

Dupont fortæller i regnskabet, at alle divisioner øgede driftsindtjeningen i forhold til samme periode sidste år, med undtagelse af problembarnet "Performance Chemicals". Allerede for tre måneder siden fortalte selskabet, at det "overvejer de strategiske muligheder for divisionen".

I divisionen Industrial Biosciences, der består af dele af det tidligere Danisco og blandt andet konkurrerer med Novozymes på enzymområdet, løftede Dupont salget 4 pct., mens driftsindtjeningen øgedes hele 13 pct. takket være lavere omkostninger.

I fjerde kvartal forudser Dupont "moderat" salgsvækst på området takket være nylige enzymlanceringer og et opsving i ethanolproduktionen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

I Nutrition & Health, der delvist konkurrer med Chr. Hansen, faldt salget 1 pct. Markedsforholdene ventes i fjerde kvartal at være uændrede, mens salget bør stige lidt for Dupont-divisionen takket være fortsat stærk efterspørgsel efter probiotika, kulturer og specialproteiner.

Inden for divisionen Agriculture, der ligesom danske Auriga sælger sprøjtemidler, steg omsætningen 15 pct. Det skyldtes blandt andet et større salg af insektdræbende midler samt højere priser på såsæd i Latinamerika. Divisionen gav dog et underskud på 62 mio. dollar, men ventes at give et lille overskud i fjerde kvartal.

I fjerde kvartal venter Dupont, at den samlede indtjening bliver "væsentligt" højere end i samme kvartal af 2012, og forventningen om 3,85 dollar per aktie i overskud i hele 2013 står fast.

/ritzau/FINANS

Novozymes øjner næste mål

Bioethanol: USA tættere på kommercielt 2G-anlæg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også