Hurtigt Rockwool-opkøb styrker udsigter

Rockwools opkøb af den amerikanske loftproducent Chicago Metallic Corporation (CMC) blev endeligt gennemført tirsdag i denne uge og dermed hurtigere, end den danske stenuldsproducent selv havde ventet.
Derfor får opkøbet også en effekt på både omsætning i 2013, fortalte Rockwool i forbindelse med den endelige gennemførelse af opkøbet. Det betyder samtidig, at svenske Handelsbanken må skrue lidt op for sine estimater for Rockwool i 2013.
"Da vi først havde ventet, at opkøbet ville indgå i regnskabet per 1. januar 2013, så foretager en række estimatændringer således, at opkøbet også indgår i regnskabet for fjerde kvartal 2013," skriver Handelsbanken i sin morgenrapport torsdag.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Den hurtigere end ventede eksekvering får dog ikke den svenske bank til at klappe i hænderne af Rockwool-aktien generelt.
"På trods af dette ændrer vi ikke vores negative syn på Rockwool-aktien og fastholder dermed vores "reducer"-anbefaling og et kursmål på 820 kr. grundet aktiens relativt anstrengte prisfastsættelse," skriver Handelsbanken.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Rockwool tilbyder 60 topfolk aktieoptioner
For abonnenter
Merkel-vaklen kæmpe problem for energisektoren
For abonnenter