FN-ballade bremser cleantech-udviklingen i Danmark

Rusland og andre store FN-lande forsøger fortsat at få udskudt strengere miljøkrav til shippingindustrien. Det sænker udviklingen af cleantech-produkter, og danske producenter rammes hårdt.
JØRGEN RUDBECK, SHIPPINGWATCH

Danske virksomheder, der har godt gang i udviklingen af grønne miljøteknologier, bremses af store lande som Rusland i IMO, som er FN's søfartsorganisation.

De kommende miljøkrav truer ifølge Rusland og andre store FN-lande den nationale søfartssektor, og derfor er en gruppe af disse nationer indgået i en alliance, som skal få udskudt de planlagte miljøkrav på NOx-området til først at træde i kraft i 2021.

De skulle ellers være trådt i kraft i 2016. Udsættelsen rammer danske virksomheder, og det danske eksporteventyr er for en periode sat på stand-by, skriver Børsen.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Blandt de ramte virksomheder er blandt andet Desmi Ocean Guard, der udvikler systemer til rensning af ballastvand.

”Vi har fået langt færre ordre end forventet, men har til gengæld brugt millioner på produktudvikling og certificering. Nu risikerer vi et fastfrossent marked flere år fremover. Cleantech-branchen til skibsindustrien bliver ganske enkelt ødelagt, hvis det lykkes at slække på IMO’s krav,” siger adm. direktør Rasmus Folsø til Børsen.

Tidligere har CEO for klassifikationsselskabet Det Norske Veritas (DNV), Henrik Madsen, til ShippingWatch udtalt, at det vil have store konsekvenser, hvis IMO’s miljøkomite, MEPC, vælger at udskyde implementeringen af NOx-kravene fra 2016 til i stedet at gælde fra 2021.

”Det er klart, at hvis man pludselig udsætter det, så bliver de, der har investeret i teknologien, og de, der har haft det ombord på skibene for at afprøve det, helt desillusioneret. Og så er der ingen, der tror på, at tidslinjen gælder for alt muligt andet,” siger Henrik Madsen og peger på de kommende globale krav til udledning af svovl i ECA-zonerne i 2015 og globalt fra 2020.

Miljøkomiteen i IMO har udsættelsen til afstemning på et møde i marts 2014.

Dansk Energi: Ingen cleantech-eksport uden investeringer 

Dantherm kan stadig ikke holde varmen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Astrid Vellguth

Indtjeningen daler hos Total Energies

For abonnenter

Læs også