Grundfos udtrykker usikkerhed om frasalg i Rusland

Grundfos har endnu ikke fået godkendt sit frasalg i Rusland. Der er en risiko, siger kommunikationschef.
Foto: Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged
AF RITZAU

Der er opstået usikkerhed om salget af Grundfos’ aktiviteter i Rusland.

Over syv måneder efter, at et salg til den lokale ledelse blev annonceret, afventer pumpeselskabet stadig en godkendelse fra de russiske myndigheder.

Det udtaler Maria Andrén, kommunikationschef i Grundfos, til Berlingske.

”Vi følger situationen i Rusland tæt, og vi erkender, at der er risiko for, at vi ikke kan gennemføre frasalget som aftalt. På nuværende tidspunkt har vi ingen yderligere kommentarer,” skriver hun til mediet.

Det er uklart, hvorvidt det betyder, at Grundfos ser en risiko for, at frasalget slet ikke kan gennemføres.

Ritzau har været i kontakt med Maria Andrén, som ikke ønsker at uddybe kommentaren. Hun henviser til, at det er en følsom sag.

Handlen blev offentliggjort i slutningen af sidste år. Her lød det, at Grundfos forventede, at den kunne blive gennemført i slutningen af første kvartal.

Selskabet oplyste allerede i august, at det ville trække sig fuldstændig fra Rusland og Belarus. Det skyldtes Ruslands invasion af Ukraine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også