Rockwool opjusterer efter stabile energipriser og løfter sløret for andet kvartal

Selskabet fastholder dog udsigterne for omsætning og investeringsniveau.
Foto: Rockwool // Pr
Foto: Rockwool // Pr
AF MARKETWIRE

Isoleringskoncernen Rockwool opjusterer sine forventninger til 2023 til driftsmarginen, mens fastholder udsigterne for omsætning og investeringsniveau. Det er primært stabiliserede og afdækkede energiomkostninger, der ligger bag opjusteringen.

Det fremgår af en meddelelse torsdag, der også indeholder enkelte tal for andet kvartal.

Driftsmarginen ses nu at blive 12 pct. mod tidligere ventet 10 pct. Det inkluderer to donationer til Fonden for genopbygning af Ukraine hver på 13,4 mio. euro som er udgiftsført i året to første kvartaler.

Der er fortsat er sorte skyer for efterspørgslen, men der er bedre udsigter for energipriserne.

”Energipriserne har den seneste tid stabiliseret sig, dog på et højere niveau end før energikrisen,” konstaterer Rockwool, der også har afdækket omkring halvdelen af sit ventede forbrug af el og gas for anden halvdel af året.

Med udsigt til forholdsvise stabile produktionsomkostninger i andet halvår er risikoen mindsket, hvilket også har bidraget til en normalisering af EBIT-marginen for hele året.

Højere renter og byggeomkostninger

Udsigterne for efterspørgslen er derimod fortsat mørke.

”Fortsat høje renteniveauer og højere byggeomkostninger har mindsket byggeaktiviteten i de fleste markeder, hvilket især har reduceret efterspørgslen af nyopførte boliger og kommercielt byggeri,” skriver koncernen og fremhæver, at man derfor som følge af heraf allerede i slutningen af sidste år reducerede kapaciteten på fabrikkerne for at bevare produktiviteten.

Årets forventninger til salget med et fald på op til 10 pct. i lokal valuta og et investeringsniveau på omkring 400 mio. euro eksklusive opkøb er uændret. Rockwool ser stadig ind i et svært og nedadgående byggemarked i de fleste lande i andet halvår.

Forbedringer i indtjeningen

Opjusteringen har også sin baggrund i forløbet af andet kvartal, som koncernen offentliggør enkelte tal for, inden det endelige halvårsregnkab lander som planlagt til 30. august.

Salget landede i andet kvartal på 917 mio. euro, hvilket svarer til et fald på 7 pct. i lokal valuta. For årets første seks måneder lå salget på 1783 mio. euro - ligeledes et fald på 7 pct. i lokal valuta.

Der var dog forbedringer at spore i driftsresultatet, hvor EBIT i andet kvartal endte på 133 mio. euro. Det er på niveau med samme periode sidste år, hvilket alt andet lige betyder en forbedret indtjeningsmargin. EBIT-marginen endte på 14,5 pct., hvilket var en stigning på 1,6 pct.point fra andet kvartal 2022.

I første halvår steg driftsindtjeningen 2 pct. til 237 mio. euro, hvilket gav en EBIT-margin på 13,3 pct. Det var 1,3 pct. bedre end samme periode sidste år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også