Rockwool-chef: Har ikke behov for at hæve salgspriserne

”Generelt er vi tilbage på en mere normal situation, hvor vi justerer priserne til den nuværende realitet,” siger Jens Birgersson.
Foto: Thomas Emil Sørensen
Foto: Thomas Emil Sørensen
AF MARKETWIRE

Efter et år med tårnhøj inflation og solide stigninger i salgspriserne har Rockwool i øjeblikket ikke behov for at hæve salgspriserne.

Det fortæller isoleringskoncernens administrerende direktør Jens Birgersson over for MarketWire efter regnskabet for første kvartal.

”Efter den ekstreme stigning i energipriserne i specielt i tredje kvartal, faldt de lidt tilbage i fjerde kvartal og vi har set meget bedre energipriser. Men vi har haft en fortsat høj underliggende inflation på de fleste andre materialer,” fortæller Rockwools topchef.

På den baggrund hævede isoleringskoncernen priserne sidste år.

Rockwool havde med udgangspunkt i energipriserne ved indgangen til året forventet, at det var nødvendigt at hæve priserne i første kvartal, men det har vist sig ikke at være nødvendigt.

”I øjeblikket har vi ikke behov for at hæve priserne,” fortæller Jens Birgersson, der pointerer, at koncernen nu har genvundet dækningsbidraget og bruttomarginen og at der er opnået en mere sund balance mellem omkostningerne og priserne.

Det betyder, at marginerne er tilbage på niveauet fra før 2022.

Rockwools lønsomhed målt på EBIT-margin er i første kvartal steget med 1,1 pct.point til 12 pct.

Indtjeningen er dog negativt påvirket af en donation på 13,4 mio. euro til Fonden for Ukraines Genopbygning. Justeret for donationen er lønsomheden for hele forretningen øget til 13,5 pct.

”Generelt er vi tilbage på en mere normal situation, hvor vi justerer priserne til den nuværende realitet. Det betyder, at vi er forbi den periode, hvor vi bliver nødt til at dramatisk at hæve priserne,” fremhæver isoleringskoncernens topchef.

At lønsomheden har nået et tilfredsstillende niveau, der målt på EBIT-marginen i første kvartal ligger over det opjusterede niveau for helårsprognosen på cirka 10 pct. betyder også, at Rockwool arbejder på at fastholde sine markedsandele.

”På den ene side bliver vi nødt til at balancere markedsandelen og på den anden side skal vi sørge for, at inflationen ikke gør forretningen ikke-holdbar,” fortæller Jens Birgersson, der pointerer, at priserne sænkes, hvis de ligger for højt.

Det store arbejde med priserne med hensyn til at nulstille forretningen til de højere omkostninger målt på inputomkostninger og lønninger er gjort, fortæller topchefen, der ikke vil tabe markedsandele.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også