Mere end hver tiende solgte bil i EU-landene kører på el

I april blev der indregistreret knap 95.000 nye elbiler i EU-landene. Benzinbiler fylder dog fortsat mest.
Bilsalget i EU er dog stadig lavere, end det var i 2019. | Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix
Bilsalget i EU er dog stadig lavere, end det var i 2019. | Foto: Lukas Barth/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Med hastige skridt fortsætter elbilerne med at stjæle markedsandele i EU-landene.

Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører, der repræsenterer bilproducenterne i Danmark

I april alene blev der indregistreret næsten 95.000 nye elbiler. Det svarer til mere end hver tiende nyregistrerede bil i perioden.

Også hybridbilerne oplever stadig større efterspørgsel. Her var der knap 200.000 nyregistreringer i april.

Benzinbilerne fylder dog stadig mest, når salget opgøres hver måned. Knap fire ud af ti nyregistreret bil i april kører således på brændstoffet.

For bilmarkedet som helhed fortsætter den vækst, som det har set i løbet af 2023.

Det glæder Mads Rørvig, direktør for organisationen, sig over.

”Markedet er ikke på niveau med 2019, men væksten fortsætter lige nu måned efter måned, hvilket er positivt,” siger han i en pressemeddelelse.

”Der er dog fortsat udfordringer for bilmarkedet, herunder usikkerhed, der stadig fylder en del hos forbrugerne.”

I perioden fra januar til april er der blevet sendt 3,5 millioner nye EU-biler ud på vejene.

Blandt de fire store bilmarkeder var det Spanien, som så den største vækst i den periode.

Her voksede salget med 33,7 procent.

Herefter fulgte Italien med en vækst på 26,9 procent, Frankrig med 16,7 procent og til sidst Tyskland med 7,9 procent.

Dog er bilsalget stadig mindre, end det var i 2019.

Sammenlignes perioden januar til april 2023 med samme periode i 2019, er markedet i år faldet 22,8 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også