Ford vil fyre 8000 ansatte

Den amerikanske bilkæmpe Ford har tænkt sig at fyre op mod 8000 ansatte i de kommende uger, erfarer Bloomberg News fra unavngivne kilder.
Fyringerne vil først og fremmest ske blandt fastlønnede medarbejdere og primært inden for produktion af benzin- og dieseldrevne biler.
Besparelserne sker for at Ford kan øge sine investeringer i elektrisk drevne køretøjer i stedet. I den forbindelse skal koncernen finde besparelser svarende til 3 mia. dollar om året.
De fleste afskedigelser vil ske i USA, hvor Ford har 31.000 fastansatte medarbejdere.
Relaterede artikler:
Elbilssalg slår rekord i USA
For abonnenter