Nissan investerer over 100 milliarder i sats på elbiler

Inden 2030 skal halvdelen af Nissans salg udgøres af el- eller hybridmodeller. I 2020 var andelen 10 pct.
Foto: Androniki Christodoulou/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Androniki Christodoulou/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den japanske bilfabrikant Nissan vil over de næste fem år investere et beløb svarende til cirka 115 milliarder kroner i at udvide antallet af modeller baseret på el- og hybridteknologi frem for de traditionelle benzin- og dieselbiler.

I 2030 skal halvdelen af Nissans globale salg udgøres af elektriske- eller hybridbiler.

Det meddeler Nissan mandag.

"Planen vil forvandle Nissan til en bæredygtig virksomhed," siger Nissans administrerende direktør, Makoto Uchida, ved mandagens offentliggørelse af den langsigtede målsætning.

I 2020 udgjorde salget af el- og hybridbiler kun cirka 10 pct. af Nissans globale salg på samlet 4,05 millioner køretøjer.

Topchef Makoto Uchida oplyser, at Nissan vil lancere 23 modeller, heraf 15 nye elektriske, for at opfylde målet i 2030. Som delmål stiler Nissan efter, at 75 procent af dets salg på de europæiske markeder i 2026 skal udgøres af elektriske biler.

I Europa udgør elbiler aktuelt omkring ti procent af det samlede salg af nye biler. I USA er andelen på bare to procent.

Mens elbiler er batteridrevne, bliver hybridudgaverne drevet af et batteri og benzin eller diesel.

Traditionelle benzin- og dieselbiler bliver i stigende grad udskiftet med el- og hybridbiler i lyset af bekymringer over klimaforandringer.

På tværs af bilindustrien bliver den tendens understøttet af målsætninger om at gå bort fra de forurenende forbrændingsmotorer.

Toyota, der er blandt verdens bedst sælgende bilmærker, har tidligere sagt, at inden 2030 vil alle de køretøjer, som selskabet sælger i Europa, være elektriske eller hybridmodeller.

For det nordamerikanske marked er målsætningen 70 procent, mens Toyota regner med at ramme 100 procent i Kina senest i 2035.

Volvo har meddelt, at det inden 2030 vil ophøre helt med at sælge traditionelle brændstofbiler, og Honda har sat samme mål for 2040.

Kinas elbiler brøler frem - men der venter to problemer forude 

Clever installerer batteri og solceller på kommende lynladestation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også