EnergiWatch

Clever installerer batteri og solceller på kommende lynladestation

Den danske ladeoperatør er klar til at rulle modellen med batteri og solceller ud til fremtidige lynladestationer, hvis det bliver succes.

Foto: Pr Clever

Den kommende lynladestation i Køge, der bliver opført af ladeoperatøren Clever, vil blive udstyret med et batteri på 1,2 MWh. 

Den helt store kongstanke med batteriet er, at det kan være med til at understøtte elektrificeringen af samfundet, fortæller ladeoperatørens adm. direktør, Casper Kirketerp-Møller. 

"Vi ser ind i en kæmpe trend om, at vi skal elektrificere samfundet og herunder særligt transporten, og hvis vi skal gøre det så samfundsoptimalt som muligt, så handler det også om, at vi kan udnytte den grønne strøm, der er i elnettet, og at vi ikke belaster elnettet hårdere end højst nødvendigt. Så vi skal have bygget noget intelligens ind," fortæller han.

Kort fortalt vil batteriet fungere således, at det kan lagre strøm, når den grønne produktion er høj, hvilket typisk også vil betyde lavere elpriser. Derefter vil man så på ladestationen kunne bruge strømmen på flere måder. Dels vil strømmen på batteriet kunne bruges på at oplade de besøgende elbiler, men batteriet vil også kunne hjælpe til at aflaste elnettet i spidsbelastninger. Samtidig har Clever også valgt investere i solceller, der bliver opsat på ladestationens baldakiner. Solcellerne vil levere omkring 60.000 kWh om året og dermed dække driften af ladestationen.

Ifølge Casper Kirketerp-Møller kan batteriet, der bliver leveret af Hitachi Energy, give strøm til mellem 20 til 25 elbiler. 

"Vi er interesseret i at optimere på spidserne, så vi kan optimere, når det spiker. Når der er peaks i forhold til, når CO2'en er tung i elnettet, eller hvornår elnettet er belastet, så vi kan koble strøm ind eller ud af nettet," siger han.

Økonomisk god beslutning?

Uden at komme det nærmere fortæller Casper Kirketerp-Møller, at batteriet og solcellerne er "en større millioninvestering."

"Er der en god økonomisk logik, der ligger til grund? Det ved vi ikke. Det er der stor usikkerhed omkring. Sådan er det at gå forrest. Så ved man ikke helt, hvor vi havner henne. Men vi tror på, at det grundlæggende kan give en god samfundsøkonomisk logik i forhold til, at vi kan gøre kilometerne på bilerne så grønne som muligt, og vi kan understøtte elnettet, som i stigende grad vil komme under pres med elektrificering af samfundet," lyder det fra direktøren.

Så det er uvist, hvorvidt investeringen tjener sig selv hjem igen?

"Det er første gang, at der er nogen, der gør det her i Danmark, og alt bygger på nogle forudsætninger, og så må vi se på, hvordan virkeligheden udvikler sig i alt lige fra elpriser til CO2 til batteriholdbarhed. Men det er ikke derfor, at vi gør det. Vi gør det for at sikre, at vi får så meget grøn strøm ned på batterierne som overhovedet muligt, og at vi går ind og spiller elnettet godt. Det vil nemlig blive udfordret over tid med den her massive elektrificering, som vi ser ind i," siger Casper Kirketerp-Møller og fortsætter:

"Så vi bliver nødt til at skabe sektorkobling på tværs, hvor vi tænker på produktion og distribution af strøm og derved også lagring og forbrug af strøm, så vi kan gøre det så effektivt og grønt som overhovedet muligt. Det er den værdikæde, som vi er interesseret i."

Tre succeskriterier

Den kommende lynladestation i Køge åbner efter planen i december i år, mens batteriet sættes i drift i starten af 2022, og skulle batteriprojektet vise sig at være succesfuldt, så planlægger Clever at rulle modellen ud ved alle fremtidige større lynladestationer.

Derfor arbejder Clever, der er ejet af energikoncernerne Andel og Nrgi, med tre succeskriterier.

Det første er, at der kommer mere grøn strøm ud i biler. Det næste er, at der er en sammenhæng mellem den grønne strøm produktion og lavere priser, når batteriet skal lagres. 

"Så det kan være med til at tjene nogle af de investeringskroner hjem, som vi lægger i batteriet," siger direktøren og fortsætter:

"Det sidste succeskriterie er, at vi kan se, at vi kan spille positivt ind i elnettet, sådan så vi ikke skal overinvestere i elnettet. Så det bliver spændende at se, hvor stor en effekt, det vil have."

Sektorkobling og grøn produktion

Ifølge Dansk Energi er det et vigtigt tiltag, som Clever foretager med installationen af batteriet, da det er med til at vise, hvordan udnyttelse af den grønne strøm skal tænkes på tværs af sektorer og industrier.

"Tidligere har man haft tendens til at tænke meget i siloer, når det kom til udnyttelsen af den grønne strøm, men faktisk er det langt mere effektivt at tænke på tværs af energiproduktion, teknologiske muligheder og forbrugervaner. Og det er netop det, som Clever gør med pilotprojektet her. Det handler om sektorkobling ved at integrere mange forskellige løsninger på tværs af virksomheder og myndigheder, så vores infrastrukturer bruges så optimalt som muligt, og så vi bruger den grønne energi, når den er der. Det er nøglen til et grønnere Danmark," udtaler Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, i en meddelelse.

Batteriet er dog ikke det eneste grønne projekt, som Clever er involveret i. Således har ladeoperatøren også indgået en aftale med den danske udvikler European Energy om at aftage strøm fra en kommende solpark syd for Køge.

Clever vil gennem en 10-årig elkøbsaftale kunne aftage strøm til sit ladenetværk til en fast pris. Parken får en årlig kapacitet på 61 GWh, og Clever kommer over aftalens periode til at købe omkring 400 gigawatt-timer, hvilket svarer til to tredjedele af den samlede produktion.

"Clever går ind og understøtter opførelsen af ny vedvarende energi. Så vi er optaget af, at vi både producerer mere vedvarende energi, og at vi bruger den mest hensigtsmæssigt, og sådan, at det ikke belaster elnettet mere end højst nødvendigt," fortæller Casper Kirketerp-Møller.

Den kommende lynladestation i Køge vil blive udstyret med otte lynladestandere, hvor der samlet kan lade 16 biler på samme tid. Med lynladerne vil det ikke tage mere end 15 minutter at lade en elbil helt op. 

I dag har Clever Danmarks største ladenetværk med sine mere end 2.500 offentlige ladepunkter. Selskabet arbejder mod at etablere 10.000 nye, offentlige ladepunkter i Danmark inden udgangen af 2025 og har for nyligt offentliggjort planen om at installere 300 offentlige lynladepunkter i samarbejde med føtex og Salling Group, hvoraf størstedelen er planlagt at stå klar inden udgangen af 2022.

Ligenende projekter

For lidt over et år siden kunne OK og Vestas annoncere et lignende projekt.

Her opsatte de to selskaber to lynladestandere ved den fynske motorvej, der lader via et batteri, som er digitalt synkroniseret med OK’s egen Vestas-vindmølle i Gilbjerg ved Billund.

Det betyder simpelt forklaret, at batteriet stadig vil lade fra elnettet, men ved hjælp af en software er batteriet blevet synkroniseret med Vestas-møllen i Gilbjerg. Det betyder, at batteriet kun lader, når møllen producerer strøm.

Selve batterisystemet er udviklet af Vestas og har en kapacitet på 900 kW og kan levere 650 kWh.

"Med denne løsning sikrer vi sammen med OK, at persontransporten kan elektrificeres med vedvarende energi, også når vindmøllen står stille. Nu skal vi indsamle erfaringer og bliver klogere på området, for vi ser et globalt potentiale i at kunne tilbyde konkurrencedygtige løsninger, der leverer grøn strøm til elbiler uden at ladestanderen nødvendigvis skal placeres lige ved siden af en vindmølle," udtalte Andreas Svendstrup-Bjerre, der er projektleder hos Vestas inden for energiløsninger og lagring, ved den lejlighed.

OK er også involveret i et andet batteriprojekt kaldet "Topcharge" sammen med partneren Nerve Smart Systems. Her skal batterier tilknyttet ladestanderne programmeres til at lade op, når strømmen er rigelig, billig og grøn.

"Vi kan oplade batterilagret, når der er overproduktion af vindenergi i el-nettet og senere anvende den energi til at lade elbiler op, eller sende den tilbage på el-nettet, når der er en lavere produktion af grøn energi. På den måde kan vi facilitere en større anvendelsesgrad af grøn energi til både opladning af elbiler og i almindelige husholdninger," fortalte Nerve Smart Systems’ adm. direktør, Jesper Boie Rasmussen, sidste år.

Udviklingsprojektet har fået støtte fra forskningsprogrammet EUDP og Innovationsfonden og gennemføres i et konsortium, der foruden OK og Nerve Smart Systems tæller DTU og analysevirksomheden Fremsyn.

Clever og Føtex går sammen om 300 lynladere

Ladestanderoperatør trods forkærlighed for roaming: Et lovkrav vil hæmme markedet 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs