EnergiWatch

Salget af grønne biler er mere end fordoblet

I oktober udgjorde grønne biler 43 procent af det samlede bilsalg. Det er langt over sidste års 18 procent.

Foto: colourbox.com

Salget af grønne biler fortsætter med at vinde frem i Danmark.

I oktober har grønne biler udgjort 43 procent af det samlede bilsalg. Det er mere end en fordobling, når der sammenlignes med samme måned sidste år.

Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

"Salget af grønne biler fortsætter på et højt niveau, og det er ved at blive en naturlig del af danskernes hverdag at køre på strøm," siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.

"Dog er indregistreringer af nye personbiler i Danmark generelt gået tilbage i forhold til sidste år, hvilket skyldes den globale forsyningskrise, der også smitter af på bilindustrien," siger han i pressemeddelelsen.

Samlet er der i oktober blevet indregistreret 12.665 personbiler. Det er et fald på 16 procent i forhold til oktober sidste år.

I oktober i år er der solgt 5409 nye grønne biler. Ud af det samlede bilsalg har elbiler udgjort 17 procent og plug-in-hybrider 26 procent.

Det vil sige, at salget af grønne biler tilsammen har udgjort 43 procent af det samlede bilsalg. I oktober sidste år var andelen blot 18 procent.

Hvis grønne biler skal kunne blive ved med at vinde indpas herhjemme, stiller det ifølge bilimportørerne store krav til infrastrukturen for opladning.

"Langt de fleste danskere kan nemt lade deres bil op hver nat hjemme i garagen. Men vi har stadig en stor udfordring for de bilister, der bor i etageejendomme og dermed ikke har samme mulighed."

"Her er det nødvendigt, at beboerforeninger, arbejdspladser og kommuner virkelig sætter turbo på at få opsat ladestandere, så der bliver opladningsmuligheder for alle," siger Mads Rørvig.

I sidste uge indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om ladestandere.

Med aftalen får kommuner og regioner mulighed for at medfinansiere ladestandere på offentlige arealer, hvis private aktører ikke har budt ind på opgaven.

Ny politisk aftale gør det muligt for kommuner at medfinansiere ladestandere

"Når elbilsmarkedet bliver større, vil der jo til sidst ikke være ladestandere nok til borgerne"

Grønne biler fylder rekordmeget af det samlede bilsalg

Stigende elpriser kan fordoble regning til grønne bilister 

 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs