Stigende elpriser kan fordoble regning til grønne bilister

Lige nu er prisen på strøm rekordhøj, og en ny undersøgelse foretaget af bilejernes interesseorganisation, FDM, viser, at det faktum kan ende med at gøre det dobbelt så dyrt for nogle elbilister at lade bilen.
Det skriver Berlingske.
Det er forbrugerøkonom hos FDM, Ilyas Dogru, der har beregnet udgiften til at lade en elbil op ud fra tre forskellige elpriser fra det lavest tilgængelige lige nu og til det niveau, der kan blive en realitet som følge af international mangel på strøm.
Eksempelvis vil prisen på opladning af en elbil med en serviceaftale på en ladeboks mere end fordobles ved en prisstigning fra 1,7 kr. til 2,7 kr. pr. kilowatttime, hvis bilen årligt kører 34.000 kilometer.
"Man skal være opmærksom på, at hvad man betaler til strøm afhænger meget af, hvilken elleverandør man vælger. Man kan gå ind på elpris.dk og finde ud af, hvad det bliver udbudt på ens bopæl. Elmarkedet er et frit marked. Du kan frit skifte uden, at din husstands strøm bliver påvirket," forklarer Ilyas Dogru til Berlingske.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)
Rekordmange ladestandere til elbiler sat op i august
Clever efterlyser incitament til intelligent opladning af elbiler
Taxaselskabers grønne omstilling udfordres af lange leveringstider på elbiler
Relaterede artikler:
Kvartet vil erobre elbilmarkedet med ny pakkeløsning
For abonnenter