It-virksomhed er ny hovedaktionær i Grundfos-leverandør

Den anerkendte it-virksomhed Trifork ejer nu 40 pct. af aktierne i dansk teknologivirksomhed, der blandt andet leverer teknologi til overvågning af Grundfos-pumper.
Foto: PR
Foto: PR

Teknologivirksomheden Develco, der udvikler IoT-løsninger, software og sensorer til blandt andet overvågning af Grundfos-pumper, har fået en ny hovedaktionær i form af it-virksomheden Trifork.

Trifork har købt 40 pct. af Develco til et ukendt beløb, fremgår det af CVR-registret.

Det nye makkerpar er på ingen måde fremmede for hinanden, idet de igennem en årrække har "skabt det perfekte samspil mellem hardware og software", lyder det fra Jakob Bjerre, Develcos adm. direktør.

"Vi har kendt og arbejdet sammen med Trifork i flere år og glæder os meget til at blive en tæt partner med Trifork, fordi det så åbenlyst styrker begge virksomheder til gavn for vore kunder. Med Triforks internationale profil får vi en meget større rækkevidde og samtidig mulighed for at betjene vores eksisterende kunder endnu bedre. Derfor forventer vi en accelereret vækst af IoT-løsninger i fremtiden," siger han i en meddelelse.

Develco kan allerede fremvise en vækst i løbet af de seneste år, fremgår det af teknologivirksomhedens forskudte årsregnskab, der løber fra 1. juli 2020 til 30. juni 2021. Her fremviser Develco med 13,6 mio. kr. i bruttofortjeneste en stigning på 2,7 mio. kr., mens bundlinjen er mere end fordoblet til 1,8 mio. kr. mod lidt over 700.000 kr. i forhold til året forinden.

Til sammenligning lander Trifork i sidste seneste årsregnskab for 2020 hele 113,6 mio. kr. i bruttofortjeneste, mens bundlinjen udgør 7,5 mio. kr. 

Ifølge Søren Eskildsen, Head of Trifork Smart Building, udvikles intelligente, digitale løsninger inden for byggeriet i en hastig fart – løsninger, der foruden at øge komforten i hverdagen også løser hidtil ukendte problemer.

"Det er det vi fokuserer på i Trifork Smart Building, og med vores Labs investering i Develco er vi nu kommet tættere på erfarne IoT-kompetencer, så vi kan dække hele værdikæden og dermed hjælpe vores kunder til at få deres produkter hurtigere på markedet," siger han i meddelelsen.

Det er Triforks forsknings- og udviklingsafdeling Trifork Labs, som står bag opkøbet af aktiemajoriteten i Develco. Resten af ejerkredsen består teknologivirksomhedens adm. direktør, Jakob Bjerre, senior projektlederen, Erik Refsgaard, tidligere COO og bestyrelsesformand Regner Krug Bendtsen, mens Develcos udviklingsingeniør, Jens Andersen, har afgivet sin aktieandel.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Grundfos køber vandteknologivirksomhed

Stifterfamilien bag Grundfos-eventyret sælger ud af arvesølvet

Grundfos' opkøbsjagt stækkes af høje priser på vandbehandlingsselskaber

Grundfos præsenterer stærkeste regnskab i virksomhedens historie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også