Cropenergies opjusterer efter stigende ethanolsalgspriser

Selskabet, der producerer bæredygtige produkter fra biomasse, venter nu et salg i det skæve regnskabsår 2021/22 på 970-1010 mio. euro mod tidligere ventet 925-975 mio. euro.
Foto: PR / Drivkraft Danmark
Foto: PR / Drivkraft Danmark
AF MARKETWIRE

Den tyske bioethanolproducent Cropenergies har onsdag middag opjusteret forventningerne til både salg og driftsindtjening med henvisning til en betydelig stigning i ethanolsalgspriserne.

Det fremgår af en meddelelse fra Cropenergies, der stiger med 1,3 pct. til 10,94 euro på børsen i Frankfurt.

Selskabet, der producerer bæredygtige produkter fra biomasse, venter nu et salg i det skæve regnskabsår 2021/22 på 970-1010 mio. euro mod tidligere ventet 925-975 mio. euro.

Driftsindtjeningen ventes nu at lande i intervallet 65-90 mio. euro sammenlignet med en tidligere prognose på 50-80 mio. euro.

Hovedårsagen til den forbedrede omsætning og indtjeningsforventning er ifølge Cropenergies den betydelige stigning i ethanolsalgspriserne.

"Introduktionen af E10 i Sverige i august 2021 og i Storbritannien i september 2021 har for nylig ført til større efterspørgsel," påpeger Cropenergies.

Cropenergies har også fremlagt foreløbige tal for det forskudte andet kvartal, hvor salget er steget til 249,2 mio. euro fra 228,5 mio. euro, mens driftsresultatet modsat er faldet til 23,3 mio. euro fra rekordniveauet sidste år i 42,6 mio. euro.

Indtjeningen er presset af ef betydeligt højere råvareomkostninger og den seneste stigning i energipriserne til rekordniveauer.

Danske Novozymes producerer blandt andet enzymer til produktion af ethanol.

Novozymes vil fortsat køre på bioetanol

Salget af bioenergi stiger markant for Novozymes  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også