Rockwool: Stor skridt fremad med EU Fit for 55-pakke

EU-Kommissionens nye sociale klimafond skal over en syvårig periode give 72,2 mia. euro til klimainvesteringer, hvilket får ros af danske Rockwool.
Foto: Rockwool/PR
Foto: Rockwool/PR
AF RITZAU FINANS

Europa-Kommissionen har netop annonceret sin EU Fit for 55-pakke, der sigter mod at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 pct. inden 2030 i forhold til 1990-niveauet ved hjælp af en større andel af vedvarende energi.

Kommissionen har lavet en ny social klimafond, der over en syvårig periode vil give 72,2 mia. euro i finansiering til renovering af bygninger, adgang til nul- og lavemissions mobilitet eller endda indkomststøtte.

Ud over boliger skal offentlige bygninger også renoveres for at bruge mere vedvarende energi og for at være mere energieffektive.

Forslaget er ifølge Rockwools markedsføringschef Mirella Vitale et stort skridt fremad.

"Bygninger er både EU's største kilde til emissioner og vores mest værdifulde finansielle aktiv - og Kommissionens Fit For 55-pakke kan gøre meget for at gøre dem egnet til en klimaneutral økonomi," udtaler Mirella Vitale.

Hos Rockwool glæder man sig ifølge Mirella Vitale over forslaget om et bindende energieffektivitetsmål for 2030, en næsten fordobling af de enkelte medlemsstaters opsparingsmål og en større stigning i antallet af offentlige bygninger, der skal renoveres hvert år.

"Men succes måles på stedet af antallet af bygninger, der rent faktisk får grundige renoveringer - det er grunden til, at så meget afhænger af den økonomiske og rådgivende støtte, som EU er i stand til at yde til husstande og virksomheder. Handling skal være lettere og billigere end passivitet," udtaler Mirella Vitale.

Europa-Kommissionens kræver ifølge renovationsforslaget, at medlemsstaterne årligt renoverer mindst 3 pct. af det samlede gulvareal for alle offentlige bygninger samt sætter et mål på 49 pct. vedvarende energi i bygninger inden 2030 samt et krav om, at medlemsstaterne øger brugen af vedvarende energi til opvarmning og afkøling med 1,1 pct.point om året indtil 2030.

Overordnet foreslår Kommissionen at øge sit bindende mål for vedvarende energis andel af energiforbruget til 40 pct. i 2030 fra de nuværende 32 pct.

Biler, skibe og boliger skal med i EU's kvotesystem

DI ser grøn EU-pakke som en gave til danske virksomheder

EU fremlægger grøn lovpakke

Dansk Fjernvarme glædes over EU's fokus på bygninger

EU-politiker skeptisk over for CO2-kvoter på vejtransport: "Stor risiko for at det ikke virker"

Medie: EU går efter "mellemløsning" for klima-regulering af skibsfarten

Nu gennemfører EU gearskiftet forud for grøn mellemtid 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også