Svensk selskab køber elbilsladere til offentlig brug - 300 til Danmark

Planen er at opbygge landets hurtigste netværk af offentlige ladestationer, lyder det.
Ladestanderne skal installeres ved Q8-tankstationer. | Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
Ladestanderne skal installeres ved Q8-tankstationer. | Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Det svenske forsyningsselskab Skelleftea Kraft AB vil købe superhurtige opladere til elbiler fra Italiens Alpitronic Srl, og nogle af dem skal opstilles i Danmark.

Virksomheden vil installere op mod 1.100 offentlige ladestandere ved OK Q8 frem mod 2026. 800 af laderne skal stå i Sverige og de resterende - hvilket vil sige 300 - i Danmark.

Det skriver Bloomberg News.

Det sker, da selskabet planlægger at opbygge landets hurtigste netværk af offentlige ladestationer til elektriske køretøjer.

"Elbiler er her allerede. Nu er det op til os at sørge for, at infrastrukturen er på plads," siger Patrik Grantas, der er forretningsområdechef for marked og innovation hos Skelleftea Kraft, ifølge Bloomberg News.

Ifølge selskabet har de superhurtige opladere en kapacitet på 150 kilowatt til en enkelt bil, hvilket er tre gange den nuværende standard.

En opladning tager 10-40 minutter afhængigt af, hvor meget elektricitet bilen har brug for.

Laderekord giver anledning til panderynker hos Clever

Lovgivningen forhindrer ejere af elbilsladere at få refunderet afgifter

Første strøm flyder fra OK og Vestas' ladestander

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også