Forskningsprojekt skal bane vej for PTX-teknologi

Ved hjælp af overskydende strøm fra vind og sol samt CO2 fra biogas skal et nyt forsknings- og udviklingsprojekt skabe biometan i et pilotskala-forsøg.
Hovedreaktoren på AU Foulum, hvor den indledende udvikling af metaniseringssystemet blev udført. | Foto: AU Foto
Hovedreaktoren på AU Foulum, hvor den indledende udvikling af metaniseringssystemet blev udført. | Foto: AU Foto

Et ny EUDP-støttet projekt ved navn InjectMe skal fungere som et vigtigt skridt inden for Power-to-X i Danmark. Med ekspertise fra danske Landia, University, Queensland og Aarhus Universitet vil man udvikle et omkostningseffektivt system til biogas-metanisering. Det skriver Aarhus Universitet i en meddelelse.

"Vi stimulerer faktisk bare den proces, der i forvejen sker i biogasreaktoren, ved at sørge for at der er tilstrækkeligt brint til, at mikroorganismerne kan omsætte så meget CO2 som muligt. På den måde genbruger vi en stor del af CO2'en fra biogasprocessen, som ellers ville blive sendt ud i atmosfæren," siger Michael Vedel Wegener Kofoed, forsker ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet og projektleder på InjectMe.

Planen er at udvikle et biologisk metaniseringssystem, der omdanner elektricitet og biogas til biometan af naturgaskvalitet. Ved at producere metan fra vedvarende elektricitet og CO2, der ellers ville blive udledt til atmosfæren, indeholder konceptet altså både energilagring og CO2-fangst.

Biometanen skal kunne erstatte den fossile naturgas i gasnettet og derudover bruges til produktion af grønne brændsler i transportsektoren.

Teknologien er baseret på metan-produktion ved hjælp af Landias teknologi. Det gør det muligt at udnytte både den infrastruktur og reaktorbiologi, der allerede er at finde på eksisterende biogasanlæg. Det skal hjælpe med at nedbringe omkostningerne ved PTX-teknologi.

"Omkostninger er en stor del af hurdlen ved Power-to-X. Hvis det er dyrt, er det for svært at finansiere. Derfor har vi forsøgt at udvikle en injektor, der udnytter reaktoren og de mikroorganismer, der allerede er til stede, og som dermed kan gøre hele teknologien mere omkostningseffektiv," siger Michael Vedel Wegener Kofoed.

Projektet har et samlet budget på 12,1 mio. kr. og skal efter planen afprøves i pilotskala over en længere periode.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også