Grundfos-ansatte får lønhop på trods

Selv om corona har sat pumpekoncernen tilbage, så vækstmålene ikke nås, så bliver der alligevel plads til lønstigninger for medarbejdere – og bestyrelsesformanden.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH

Normalt er det en kilde til utilfredshed i en virksomhed, hvis ledelsen siger ét og gør noget andet. Men de omkring 19.000 ansatte i Grundfos vil muligvis gøre en undtagelse og forbarme sig over de øverstkommanderende denne ene gang. Pumpekoncernen har således besluttet alligevel at give lønforhøjelser, selv om sådanne blev udskudt sidste april.

Det skriver Børsen.

"Udviklingen i efteråret 2020 har fået os til at tage en beslutning om, at de lønstigninger, der var sat på pause, dem satte vi i gang fra den dag, de skulle være givet oprindeligt. Da vi tog beslutningen om at udsætte lønstigningerne, så det meget værre ud, og vi vidste ikke, hvordan det ville komme til at ende," siger bestyrelsesformand Jens Moberg til avisen.

Det kommer formentlig også til at gælde for formanden selv. Når Grundfos torsdag afholder ekstraordinær generalforsamling er det ene af de to substantielle punkter på programmet således et forslag om, at Jens Moberg "vederlægges med et ekstraordinært bestyrelseshonorar i 2020" samt at hans vederlag forhøjes for perioden januar-april 2021.

Dette hænger en smule sammen med generalforsamlingens andet punkt, der omhandler at Arla Knight stopper i bestyrelsen, hvilket efterlader en plads, som Henrik Wulff er udset til at overtage. Dels at der også er sket et andet skifte hos Grundfos, der har lagt og altså fortsat lægger timer til formandens normale arbejde.

Eller som Grundfos nævner det i indkaldelsen, at der foreslås en økonomisk anerkendelse for "særlige omstændigheder relateret til midlertidig supplerende bistand til konkrete strategiske og organisatoriske tiltag i 2020 og 2021". Ved årsskiftet afløste Poul Due Jensen som bekendt posten som topchef fra Mads Nipper, der skiftede til samme stilling hos Ørsted.

Det fremgår ikke af indkaldelsen eller Børsens artikel, hvad størrelsen er på såvel lønstigningen til de ansatte som vederlagshoppet til formanden.

Mads Nipper udnævnt som ny topchef i Ørsted

Mads Nipper har travlt med at fylde krigskassen: "Vi kigger ind i en nedgang"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også