Stor fusion skaber verdens fjerdestørste bilproducent: Vil fokusere på elbiler

Fiat Chrysler og selskabet bag Opel, Peugeot og Citroën fusionere under navnet Stellantis. Det giver ressourcer nok til at konkurrere med rivaler som Toyota og Volkswagen på elbilsmarkedet.
Foto: Joel Saget Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Joel Saget Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Fiat Chrysler og den franske bilkoncern PSA Group, der står bag Opel, Peugeot og Citroën, besegler lørdag deres længe forberedte fusionsaftale.

Den nye fusionerede bilproducent, der får navnet Stellantis, bliver verdens fjerdestørste bilproducent. De får ressourcer nok til at kunne finansiere nye produktioner af elbiler og konkurrere med større rivaler som Toyota og Volkswagen.

Det har taget over et år for de italiensk-amerikanske og de franske bilproducenter at få afsluttet deres aftale til 52 milliarder dollar (over 320 milliarder kroner).

Forhandlingerne blev vanskeliggjort af covid-19-pandemien. Der var først planer om at gennemføre fusionen i oktober 2019, hvor det var målet at skabe en gruppe med et årligt salg af omkring 8,1 million biler.

Aktier i Stellantis vil blive udbudt i Milano og Paris mandag og i New York tirsdag.

Gruppen får den administrerende PSA-direktør, Carlos Tavares, som topchef.

Der er nu fokus på, hvordan Tavares vil klare store udfordringer, som gruppen står overfor. Det gælder blandt andet for megen produktionskapacitet og dårlige resultater på det kinesiske marked.

FCA og PSA har sagt, at Stellantis kan spare fem milliarder euro på de årlige udgifter uden at lukke fabrikker. Investorer venter spændt på at høre nærmere om, hvordan det skal ske.

Marco Santino fra konsulentfirmaet Oliver Wyman, siger, at Tavares har vist, at han er en handlingens mand frem for en ordets mand. Så analytikeren venter ikke, at der blive offentliggjort detaljerede handlingsplaner.

Den franske stat, der er blandt de største aktionærer i PSA Group, kommer til at besidde en aktiepost på 6,2 pct. i Stellantis gennem banken BPI France.

Hovedaktionæren bliver Exor, der er ejet af den hovedrige italienske Agnelli-familie, der er en af de oprindelige stiftere af Fiat. Agnelli kommer til at sidde på 14,4 pct. af aktierne.

Amerikansk myndighed vil tilbagekalde 158.000 ældre Teslaer

Tyske bilproducenter overhaler Teslas elbilsalg i Europa

Tesla og de andre grønne stjerner på aktiehimlen flyver højt

Mere end hver anden solgte bil i Norge var i 2020 en elbil 

Clever investerer 250 millioner i ladeinfrastruktur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også