Langskibet var et revolutionerende fartøj, der gjorde det muligt for vikingerne at sejle i lavt vand og dermed helt ind til kysten, og som lagde kimen til de nordiske landes dominans omkring år 1000.

Nu vil den norske regering så igen lægge an til nordisk dominans med et langskib. Denne gang kommer britiske klostre dog til at slippe allernådigst, for selvom skibsfart spiller en central rolle i det nye norske projekt, er det et initiativ på klimaområdet og ikke en konstruktion til plyndring og handel.

Der er tale om et CO2-fangst og lagringsprojekt ved navn Langskib, der vil koste 17,1 mia. NOK til konstruktion af to anlæg til CO2-fangst og lagring i Oslo og Brevik. Anlæggene vil blive bygget ved Nocems cementfabrik i Brevik, mens anlægget i Oslo vil blive bygget i forlængelse af Fortum Oslos varmeanlæg.

Derudover bliver driftsomkostningerne for de to anlæg vurderet til at være 8 mia. NOK. Af de sammenlagt 25,1 mia. NOK vil staten støtte projektet med 16,8 mia. NOK.

"Langskib er en milepæl i regeringens industri- og klimasatsning. Projektet vil reducere udslip og bane vejen for ny teknologi og dermed nye jobs," sagde statsminister, Erna Solberg, i forbindelse med præsentationen af Langskib.

Den indsamlede udledning fra de to anlæg vil blive fragtet med skib til Northern Lights-projektet, som et Equinor-ledet konsortium med Shell og Total i maj tog en endelig investeringsbeslutning for.

Reduktion på 800.000 ton CO2 om året

Ifølge regeringen forventes de to anlæg og Northern Lights at være i drift i løbet af 2024. Ifølge Norcem og Fortum Oslo forventes de to anlæg at kunne reducere udledningen med omkring 400.000 ton CO2 per år.

Northern Lights er i sin nuværende form i første fase og vil fra 2024 være i stand til at opbevare 1,5 mio. ton CO2 om året på Nordsøens havbund, men ifølge Equinor er det muligt at opgradere anlægget gennem yderligere investeringer til en kapacitet på 5 mio. ton CO2 om året.

Støtten til anlægget i Oslo er blevet reduceret til 3 mia. NOK til anlæg og drift i forlængelse af en rapport udarbejdet af Atkins og Oslo Economics, som udkom i sommer, hvor det blev vurderet, at potentialet i forbindelse med Norcems cementfabrik var større, da CO2-neutrale løsninger til cementproduktion er dyrere og mindre modne end til varmeforsyningen. 

Fortum kom ikke helt i mål

Dermed skal Fortum Oslo nu ud og finde finansiering udover statsstøtten, og det er helt efter planen, understreger Erna Solberg, der på trods af projektet uomtvistelige status som storskala CO2 fangst- og lagring, ligeledes beskriver det som et udstillingsvindue for hele verden.

"Hvis projektet skal blive en klimasucces i fremtiden, må andre lande også tage teknologien i brug. Det er en af årsagerne til, at vi stiller krav om, at andre også skal støtte økonomisk," sagde Erna Solberg.

Til E24 peger Fortums CCS-direktør, Jannicke Gerner Bjerkås, på, at EU nu vil være en oplagt kandidat til medfinansiering.

"Ideelt set havde vi håbet, at vi ville komme fuldstændig i mål med finansieringen," siger Jannicke Gerner Bjerkås til E24 og meddeler, at man nu mangler 3,8 mia. NOK for at realisere projektet i Oslo:

"Vi ser EU som en oplagt medfinansieringskilde. Men vi vil løbende vurdere, hvordan vi skaffer finansiering," siger hun til avisen, hvor Fortum Oslos delvise ejer, Oslo Kommune, også fremhæves som en mulig partner.

Norge satser på CCS

Med Langskib og Northern Lights mener regeringen, at Norge lægger sig allerforrest i feltet af lande, som arbejder med CO2 fangst- og lagring.

"Hvis verden skal nu i mål med Paris-aftalen, er vi nødt til at fange og lagre CO2 i stort omfang. Det er ikke alle udslip, som kan reduceres ved at benytte vedvarende energi. I flere industriprocesser, som cementproduktion, er CO2- fangst og lagring den eneste teknologi, som kan reducere udslip. Med dette projekt skaber Norge klimaløsninger for fremtiden," sagde klima- og miljøminister Sveinung Rotevatn under pressemødet.

Norge har forpligtiget sig til at reducere udledningen af drivhusgasser med mellem 50 og 55 pct. i 2030. De fleste outlook peger på, at verden vil ramme en temperaturstigning på mellem 2 og 4 grader i 2100, hvilket er 0,5-2,5 grader mere, end Paris-aftalen dikterer bør være målsætningen.

Oliegiganter investerer i CO2-brønd i Nordsøen 

Rystad ser gyldne tider for CCS-investeringer i Europa – også i Danmark

Equinor leverer overraskende milliardoverskud midt i corona-krisen

Norge fjerner CO2-afgifter og fremrykker CO2-fangst