CCS-forsker roser dansk engagement

Det er godt for klimaet, at Maersk Drilling, Ineos og Wintershall Dea har indgået samarbejde om at lagre CO2 i undergrunden. Det mener Olav Øye, som er seniorrådgiver med fokus på CCS.
Foto: Maersk Drilling PR
Foto: Maersk Drilling PR

Det er ikke gået ubemærket hen i de nordiske nabolande, at parterne Maersk Drilling, Ineos og Wintershall Dea har startet et konsortium, som skal arbejde med fangst og lagring af CO2 (CCS) i Danmark.

"Det er rigtig godt, at flere lande nu melder sig på banen. Også lande, som ikke har været optagede af CO2-rensning tidligere. Nu ser vi, at lande som Sverige, Tyskland og Danmark begynder at blive optagede af dette," siger Olav Øye, seniorrådgiver i miljøorganisationen Bellona, til det norske medie E24.

I Sverige er politikerne netop nu ved at godkende, at der kan eksporteres CO2 til de norske naboer. Det sker i forbindelse med det store Northern Lights-projekt, som Equinor, Total og Shell besluttede at investerede 680 mio. dollar i for nylig.

Northern Lights er et demonstrationsprojekt, som er delvist finansieret af den norske stat, og hvor det med en eventuel fase to er planen at kunne lagre op til 5 mio. ton CO2 om året.  

Politisk fokus i hele Norden

I en pressemeddelelse torsdag skrev den svenske regering, at beslutningen om CO2-eksport er en del af det svenske klimamål.

CCS indgår også som en del af de verserende danske klimaforhandlinger på Christiansborg. Her har regeringen lagt op, at der skal afsættes en statslig støttepulje på 400 mio. kr. om året fra 2024.

I regeringens forhandlingsoplæg forklares det med, at "en række forudsætninger for CCS som klimavirkemiddel skal afklares, før puljen kan udmøntes, herunder bl.a. Folketingets tilslutning til lagring i den danske undergrund, etablering af et juridisk, administrativt og teknisk grundlag og forberedelse af nødvendig infrastruktur til transport og lagring."

Regeringen stiler imod årlige CO2-reduktioner fra CCS på op til 500.000 ton i 2030.

 

Derfor tøver regeringen med CO2-fangst

Olietunge Mærsk Drilling vil være grøn: "Vi arbejder frem imod at blive et bæredygtigt selskab"

Regeringens strategi for CO2-lagring møder kritik for at være for langsom 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også