EnergiWatch

Kingspan ser tegn på forbedring forude efter sløv årsstart

Irske Kingspan, der blandt andet konkurrerer med Rockwool, har øget omsætningen, men advarer mod makroøkonomisk ustabilitet, der kommer til at fortsætte ind i 2020.

Foto: PR Kingspan

Irske Kingspan, der producerer byggematerialer og konkurrerer med blandt andet Rockwool, øgede i 2019 omsætningen med 7 pct. til 4,7 mia. euro, men virksomheden advarer også om, at makroøkonomisk ustabilitet gav et svagere andet halvår, og at det er fortsat ind i 2020.

Salget tidligt i 2020 ligger under niveauet sidste år, men der har på det seneste dog været tegn på forbedringer, fremgår det af dagens årsregnskab fra selskabet.

"Til trods for den svage start på året har vi oplevet et vist element af bedring i ordreplaceringer i de seneste uger, og vores ordrebog globalt er i rimelig form. Det kan pege i retning af en forbedring i andet kvartal," skriver Kingspan i regnskabet.

I 2019 øgede Kingspan indtjeningen med 12 pct. til 497,1 mio. euro, og indtjeningsmarginen steg til 10,7 pct. fra 10,2 pct. i 2018.

Selskabets største forretningsområde er isolerede paneler, hvor omsætningen blev løftet 7 pct. til 3,0 mia. euro, og indtjeningen steg 12 pct. til 316,1 mio. euro.

Aktien i Kingspan ligger 0,2 pct. lavere på børsen i Dublin fredag middag.

Irsk Rockwool-konkurrent leverer stor vækst i stabilt marked

Kingspan skuffer på bundlinjen

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere