EnergiWatch

Vestas stiler efter russisk projektudvikling

De russiske planer om vindudbygning har vist sig solide, fastslår topchef om markedet, hvor Vestas har ambitioner om at udbygge sin nuværende ramme på knap to gigawatt med projekter medudviklet af sit nye selskab.

Foto: Vestas

Vindindustriens fokus er for tiden sporet ind på en lille håndfuld markeder. Foruden det amerikanske, hvor der ventes en massiv udbygning frem mod udgangen af 2020, er der stor opmærksomhed på udviklingen i især latinamerikanske vækstmarkeder som Brasilien og Argentina samt på, hvornår Indien for alvor begynder at indfri sit potentiale. Mens spotlyset i de seneste måneder har lyst lidt svagere på Ruslands gryende marked.

På investorkaldet efter Vestas' kvartalsregnskab nævnte Anders Runevad nærmest i en bisætning dog Rusland. Her slog han fast, at producenten har en rammeaftale på næsten to gigawatt i landet. Hvilket med andre ord betyder, at joint venturet Fortum-Rusnano ikke blot har valgt Vestas som foretrukket leverandør til de 1.000 MW, der blev vundet ved udbuddet i sommeren 2017. Men også til de 823 MW, der blev sikret året efter.

Indtil videre har Vestas dog kun modtaget tre faste ordrer på samlet 347 MW i landet. Men udrulningen på det nye vindmarked foregår foreløbigt absolut lydefri, fastslår topchefen.

"De udbud, der er gennemført, har været rigtigt gode. Ambitionsniveauet på udrulningen er højt og gennemtænkt, og vi oplever, at vi kan have tillid til systemet. De volumener, der er blevet tildelt, bliver rent faktisk også opført," siger Anders Runevad.

"Selvfølgelig er arbejdet ikke færdigt, før vi kan skrive ordrerne ind som faste og ubetingede. Men vi føler os ret trygge ved planerne og er glade for vores rammeaftale på omkring 1,9 GW, og ved, at der er overvejelser om at øge markedet med omkring en gigawatt årligt."

Vil bruge Sowitec

Det er imidlertid ikke blot det russiske marked i sig selv, der står foran en fremtidig udvidelse. Vestas' aktiviteter kan også vokse ud over samarbejdet med det finsk/russiske joint venture mellem Fortum og Rusnano.

I sidste måned købte mølleproducenten en andel på 25,1 pct. i det tyske udviklingsselskab Sowitec. Selv om broderparten af selskabets portefølje er beliggende i Latinamerika, indeholder den også russiske projekter på omkring 400 MW i forskellige udviklingsstadier.

Foreløbigt har kun et enkelt – Azov på 91 MW, der udvikles for Enel – fået tildelt kapacitet. Med den lidt særprægede krummelure at konkurrenten Siemens Gamesa er blevet valgt som mølleleverandør. Men selv om det valg næppe står til at ændre, så ser Anders Runevad perspektiver i at føje Rusland til det voksende antal markeder, hvor Vestas spiller på begge sider af nettet.

"Hvis de allerede har igangværende forpligtelser, og det er en done deal med Enel, så er det selvfølgelig lidt svært at gøre noget ved. Men vores ambition er at bruge den andel, vi har opkøbt i Sowitec, til fremover at foretage fælles medudvikling på endnu ikke besluttede projekter. Det passer godt ind i vores strategi om at være i stand til at tilbyde vores kunder en større del af værdikæden," siger den adm. direktør.

"Generelt er vores interesse og mål, at vi vil foretage med-udvikling med Sowitec i alle de geografier, hvor de er til stede."

Et par år endnu

I Rusland har det dog endnu relativt lange udsigter, før eventuelle nye projekter udmønter sig i deciderede leveringer. Kommende udbud vil være på projekter, der skal opføres i perioden efter, at parkerne fra de foreløbigt afholdte udbud er sat i drift i 2022 og 2023. Mens Vestas medgiver, at de fleste projekter fra de seneste års udbudsrunder først bliver opført i perioden op til deres deadline om tre-fire år.

Dermed har Vestas også relativt god tid til at opdyrke en lokal leverandørkæde. Et karakteristika ved det russiske vindmarked er de skrappe krav til lokalproduceret indhold, der ved årsskiftet blev skærpet til, at russiske selskaber skal tegne sig for mindst 65 pct. af den samlede projektinvestering for at få del i den faste afregning på 7-8.000 rubler/kWh.

Det er de krav, der lægger bag Vestas' beslutninger i de seneste år om at indlede produktion i landet. Blandt andet via opførelsen af en vingefabrik i Uljanovsk samt en aftale med Liebherr om at bygge 4MW-naceller på den tyske industrikoncerns fabrik i Nizhny Novgorod.

Ikke et eksportmarked

Men selv om den russiske udbygning først for alvor ventes at tage til om et par år, regner Anders Runevad dog ikke med, at fabrikkerne i mellemtiden kan servicere andre markeder, hvor behovet er mere akut. Som f.eks. USA, hvor der er en vis bekymring i markedet om, hvorvidt flaskehalse kan undgås under den igangværende udbygning.

"Hvis man ser på vores produktionsfaciliteter i Rusland og de volumener, vi kan få på kort sigt, så er de meget dedikerede til det russiske marked. Det samme gælder for leverandørkæden, hvor der vil gå adskillige år, før der kan blive tale om en eksportstrategi – især hvis man taler om USA, hvor transportomkostningerne vil være relativt høje," siger direktøren.

"Men i takt med at underleverandørerne modnes over tid, vil eksport til nabolande være et mere naturligt mål."

Mens Vestas' russiske produktion er placeret langt inde i Rusland og tilsvarende fjernt fra vestlige markeder, forefindes der andre markeder i regionen. Ikke mindst Kasakhstan, som Vestas sidste år modtog sin første ordre til. Også her er Sowitec til stede med en projektportefølje på omkring 200 MW.

Vestas tager strategisk spring med opkøb

Vestas får russisk ordre på 198 megawatt

Fortum vinder stort ved russisk auktion

Vestas åbner nacellefabrik i Rusland

Siemens Gamesa skal opføre møller i russisk spilleland

Vestas tager officielt hul på russisk gigawattordre

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere