EnergiWatch

Mærsk-familiens nye milliardsatsning i varmt vand på vippen

Den nuværende lovgivning gør det svært for A.P. Møller Holding at realisere geotermi i Danmark, erkender energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Mærsks krav om undtagelse fra vigtigt konkurrenceelement rører ved en krumtap i dansk varmeforsyning, mener energiprofessor.

Foto: Ritzau Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen

A.P. Møller Holding, der er Mærsk-familiens investeringsselskab og pengetank med familiearvingen Robert Mærsk Uggla som adm. direktør, kan få svært ved at gennemføre selskabets bebudede milliardinvesteringer i geotermisk varme flere steder i Danmark under den eksisterende lovgivning om varmeforsyning.

Det erkender energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i et kortfattet skriftligt svar til EnergiWatch, hvor ministeren understreger, at "vi ikke må komme i en situation, hvor forbrugerne ender med at betale regningen for dyre geotermiprojekter".

Tilbage i juni i år lancerede A.P. Møller Holding sine ambitioner om at etablere geotermiske anlæg flere steder i Danmark og levere varmt vand fra undergrunden til fjernvarmeselskaberne og dermed forbrugerne. Ifølge selskabet har geotermi potentiale til at dække omkring 30 pct. af det danske fjernevarmebehov svarende til 500.000 husstande.

Vi ved, at der er nogle forhold i den nuværende regulering, der kan gøre det svært at realisere et sådan projekt.

Lars Chr. Lilleholt (V), energi- og klimaminister.

I oktober i år underskrev A.P. Møller Holding den første aftale i form af en hensigtserklæring med Aarhus Kommune om at indgå i "eksklusive forhandlinger om en varmeleverancekontrakt, hvor A.P. Møller Holding står for at levere geotermisk varme til brug for fjernvarmen i Aarhus".

A.P. Møller Holding kræver imidlertid politiske garantier om rammevilkårene i de 30 år, kontrakterne løber og som modydelse for at udvikle, etablere og drive et geotermisk anlæg. Et enkelt anlæg anslås at koste mellem 1-2 mia. kroner.

Direktør for geotermi i A.P. Møller Holding, Samir Aabboud, oplyste for nylig til EnergiWatch, at de langvarige kontrakter forudsætter en undtagelse fra det såkaldte subsitutionspris-princip, som blandt andet betyder, at en varmeproducent altid skal sælge til den pris, der er lavest for forbrugerne, ligesom princippet er med til at sikre, at Forsyningstilsynet kan gribe ind over for urimelige priser og vilkår.

Forbrugerne skal ikke betale regningen

Og sådan en undtagelse er ikke uden problemer, mener energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:

lilleholt.jpg

"Det er rigtig spændende, at A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune har planer om et nyt geotermiprojekt. Vi ved, at der er nogle forhold i den nuværende regulering, der kan gøre det svært at realisere et sådan projekt. I forbindelse med udviklingen af den nye økonomiske fjernvarmeregulering, vil vi se nærmere på nogle af disse regulatoriske krav. Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke må komme i en situation, hvor forbrugerne ender med at betale regningen for dyre geotermiprojekter," fastslår Lars Chr. Lilleholt, der tidligere i år udtrykte begejstring for A.P. Møller Holdings geotermiske ambitioner med en tilføjelse om, at han var i dialog med selskabet om at skabe de rigtige rammer for geotermi.

Fjernes dette princip er man ude på en glidebane, hvor der ikke er konkurrence nok, og hvor der kan rejses tvivl om hele grundlaget for fjernvarmen.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning, Ålborg Universitet.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, mener, at netop substitutionspris-princippet er en vigtig krumtap i den danske lovgivning om varmeforsyning, fordi det sikrer konkurrencen blandt varmeproducenterne og den til enhver tid laveste pris for forbrugerne.

"Fjernes dette princip, er man ude på en glidebane, hvor der ikke er konkurrence nok, og hvor der kan rejses tvivl om hele grundlaget for fjernvarmen. Det er helt unikt i det danske system, det er et enormt stærkt konkurrencefremmende element i et naturligt monopolområde som fjernvarmen, og det er lige præcis et princip, hvor det virkelig batter noget. Nemlig på prisen," siger Brian Vad Mathiesen.

Han har fuld forståelse for, at A.P. Møller Holding vil have en sikkerhed for selskabets investeringer i geotermi, men en generel ophævelse af substitutionspris-princippet for geotermi vil ødelægge noget af den sikkerhed, forbrugerne har i dag. Samtidig risikerer man, at andre vil kræve lignende fritagelse, og hvem er den næste teknologileverandør, der melder sig, spørger Brian Vad Mathiesen.

Han kan godt forestille sig en aftalemodel, der kun gælder for en del af leverancen, og hvor forbrugerne betaler eksempelvis fem pct. mere for 30-40 pct. af varmeforsyningen. Det er jo ikke noget, der vælter læsset, men hvis det f.eks. er 20 pct. mere på prisen, begynder det at blive lidt kritisk, mener han.

Geotermi bør tilgodeses

"A.P. Møller Holding har lovet gennemsigtighed og åbenhed i, hvordan de lander prisen. På det punkt har man givet noget til branchen, og derfor må man også forsøge at skabe en mekanisme, hvor geotermi bliver tilgodeset. Men en generel fritagelse vil ikke selv gøre A.P. Møller Holding en tjeneste, fordi det er i substitutionspris-princippet, at konkurrenceelementet er," siger Brian Vad Mathiesen.

Uden sikkerhed for de politisk bestemte rammevilkår har A.P. Møller Holding advaret om, at de bebudede milliardinvesteringer i geotermi går andre steder hen.

"Hvis der om 10, 15 eller 20 år kommer en teknologi, der gør, at man kan levere den samme mængde varme billigere, kan Forsyningstilsynet gå ind og sætte den pris ned, som vi har aftalt med fjernvarmeselskabet. Det kan vi selvfølgelige ikke acceptere, hvis ikke vi kan støtte ret på den aftale, vi indgår. Lige nu sidder vi i ret hårde forhandlinger med Aarhus Kommune og måler det hele, for at det lige akkurat kan gå op. Derfor kan vi ikke tage den risiko, hvis man regulatorisk kommer og sætter prisen ned. Vi tager en kæmpe risiko i undergrunden, og det er vi helt komfortable med. Men vi tør ikke tage en risiko på det regulatoriske," sagde Samir Abboud for nylig.

Som en del af folketingets nye energiaftale vedtaget i juni i år skal der fastsættes nye rammevilkår for den danske fjernvarmesektor og gennemføres en ny regulering for fjernvarmeværkerne, der er underlagt indtægtsrammer for, hvor meget de må tjene, og hvor der formentlig også indføres effektivitetskrav i form af benchmarking af de enkelte værker. Også disse områder, indtægtsrammer og benchmarking, har A.P. Møller Holding store problemer med ifølge Samir Abboud fra A.P. Møller Holding:

"Hvordan vil du benchmarke geotermiske anlæg, hvor vi bygger det første store anlæg. Der er ikke noget at benchmarke imod, og det vil derfor blive vilkårligt. Det betyder igen, at vi ikke kan støtte ret på den aftale, vi har indgået. Og så kommer vi ikke til at investere."

Også Brian Vad Mathiesen mener, at de politiske planer om en ny regulering gør det sværere for geotermi, fordi det kræver meget langsigtede investeringer. Det gælder bl.a. lempelser i forbrugerbindinger som tilslutnings- og forblivelsespligt i nye fjernvarmeområder, og som Folketinget førstebehandler i dag onsdag:

"Jeg kan slet ikke forestille mig, at A.P. Møller Holding vil bevæge sig ind på det her marked, hvis man fjerner forblivelsespligten, siger Brian Vad Mathiesen."

A.P. Møller Holding har udover Aarhus også ambitioner om at bygge geotermiske anlæg i Aalborg, Nordsjælland og København.

Forbrugerrådet advarer om særregel for A.P. Møller Holding

A.P. Møller Holding stiller politiske krav før milliardinvestering i undergrunden

Så meget må Mærsk-familien tjene på milliardinvestering i geotermi

Energi-lobby har "stor forståelse" for særregler til A.P. Møller

A.P. Møller-selskab tager nye skridt i satsning på varmt vand

A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune underskriver aftale om geotermi

 

Forsiden lige nu

Potentielt MHI Vestas-projekt vokser med 2,2 GW

Med partnere fra olieindustrien begynder verdens største havmølleprojekt at antage nærmere form. MHI Vestas er udpeget til at levere blandt andet 12 MW-møller til projektet, der nu lyder på 3,4 gigawatt.

Vestas efterlyser national teststrategi

Behovet for at få testet vindmøller bliver stadig større, men det bliver stadig mere vanskeligt at få lov til at gøre i Danmark, konstaterer mølleproducenten.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere