EnergiWatch

Historisk klimaaftale vedtaget i Paris

COP21: Der er lørdag blevet skrevet historie i den franske hovedstad med indgåelsen af en global klimaaftale.

Francois Mori/POLFOTO/AP/news
Foto: Francois Mori/POLFOTO/AP/news

Den er hjemme. 195 lande har i Paris indgået en global klimaaftale ved klimatopmødet COP21.

Det er sket, efter at landene har bakket op om det forslag til en aftale, som det franske formandskab med udenrigsminister og COP-præsident Laurent Fabius i spidsen fremlagde ved middagstid lørdag.

Læs aftalen her.

Aftalen baserer sig på de klimaplaner, som næsten alle lande har sendt ind op til klimatopmødet, og den indebærer en hovedmålsætning om at holde klodens gennemsnitlige temperaturstigning "et godt stykke" under to grader, men nævner også, at man skal arbejde efter, at temperaturen kun stiger med 1,5 grader.

”Den nye klimaaftale i Paris er en god start for den styrkede indsats, der er nødvendigt de næste år for at redde klimaet”, udtaler Troels Dam Christensen, koordinator i NGO-netværket 92-gruppen, i en pressemeddelelse.

”Aftalen samler for første gang klimaplaner for næste alle verdens lande, og indeholder en række vigtige beslutninger. Men den bringer os kun noget af vejen mod målet,” udtaler han med henvisning til, at klimaplanerne på nuværende tidspunkt ikke står til at indfri hverken togradersmålet eller hensigten på de 1,5 grader.

Aftalen indebærer dog, at der skal ske revurderinger af planerne og den samlede indsats hvert femte år.

COP21-tekst får blandet modtagelse af NGO'er

COP21 klar med endelig tekst til aftale

Skibsredere efter COP21-nederlag: Det er grotesk

Paris undgår ”København-syndromet”

Ny klimatekst igen forsinket

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere