EnergiWatch

Fra nytår overgår Danmark til E10

EU's VE-direktiv betyder, at danskerne fra 2020 kommer til at tanke E10-benzin i deres biler. Det forkætrede brændstofkvalitetsdirektivet spøger dog stadig og vil ifølge Drivkraft Danmark betyde et comeback til palmeolie i Danmark.

Foto: PR / Drivkraft Danmark

1. januar vil der ikke længere stå E5, men E10, på de benzinpistoler, som danskerne skal gribe til, når bilen skal tankes.

E10 står for 10 pct. bioethanol, og overgangen er et resultat af EU's VE-direktiv, som påkræver, at 10 pct. af brændstof skal bestå af vedvarende energiformer.

Ifølge brændstofbranchens brancheorganisation Drivkraft Danmarks energistatistik består langt størstedelen, ca. 65 pct., af biobrændstof i Danmark af rapsolie, mens korn står for omkring 20 pct.

Ifølge Drivkraft Danmarks teknik- og miljøchef, Michael Mücke Jensen, er ændringen gode nyheder for CO2-regnskabet.

"Fordi der nu kommer dobbelt så meget bioethanol i benzinen, vil der også blive udledt mindre CO2. Samlet vil det reducere udledningen af CO2 med cirka 200.000 ton om året at gå fra de nuværende E5 til E10," siger han i en pressemeddelelse.

Udledningen kan dog også risikere at gå den anden vej.

Døren er åben for palmeolie

Samtidig med at VE-direktivet træder i kraft, træder EU's brændstofkvalitetsdirektiv nemlig ligeledes i kraft, der dikterer et krav om 6 pct. CO2-reduktion fra transportsektoren.

Her er det ifølge Drivkraft Danmark ikke nok at gå fra E5 til E10. Der skal mere til.

Og eftersom det på grund af tekniske begrænsninger ikke er muligt blot at øge andelen af bioethanol yderligere, åbner det døren for, at biodiesel lavet på palmeolie bliver reintroduceret på det danske marked blot et år efter, at det blev udfaset.

En anden mulighed er at købe såkaldte UER'er, hvilket står for Upstream Emission Reduction. Det er kvoter, som man kan købe af olie- og gas producenter, som reducerer udledninger ved udvinding.

"Mulighederne er enten brug af HVO [Hydrotreated Vegetable Oil, red.], som meget sandsynligt vil være baseret på palmeolie, eller indkøbe de såkaldte UER’er [Upstream Emission Reduction, red.] som CO2-reduktionen fra projekter, der har reduceret udledningen af CO2/klimagasser fra produktionen af olie og gas," skriver Michael Mücke Jensen til EnergiWatch.

Det har regeringen længe været bevidst om. Helt tilbage i 2015 udgav Energistyrelsen en rapport, hvor de to muligheder blev udpeget som de eneste realistiske måder, hvorpå Danmark kan leve op til brændstofkvalitetsdirektivet.

Og begge løsninger er kontroversielle. Palmeolie er rent som vand i EU's udregninger for CO2-udledning, men i et vugge til grav perspektiv, hvor skovhugst medregnes, er udledningen tre gange så høj som konventionel diesel.

Og opkøb af UER-kvoter vil typisk være russiske og mellemøstlige olieprojekter, hvilket placerer Danmark i et lidet flatterende selskab.

"I min optik er der tale om en meget uhensigtsmæssig måde at prøve at nå de her mål på med lovforslaget, som det er præsenteret. Det er meget ærgerligt," har ansvarlig for energi- og transport i Det Økologiske Råd, Jeppe Juul, tidligere udtalt til EnergiWatch.

Derfor ønsker det Økologiske Råd, ligesom Drivkraft Danmark, brændstofkvalitetsdirektivet hen, hvor pebret gror.

"Allerhelst så vi, at regeringen så fuldstændig bort fra brændstofkvalitetsdirektivet. Den mulighed har vi jo som nation; at sige vi ikke vil være med til det, fordi vi ikke tror på, at det vil være gavnligt," sagde Jeppe Juul for en måned siden til EnergiWatch.

Regeringens nye iblandingskrav kan tvinge palmeolie tilbage i brændstoffet

Brændstofbranchen: Vi vil have lovkrav om CO2-fortrængning

Brændstofbranchen vil vende energiafgiften på hovedet

Drivkraft Danmark håber på brede aftaler

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere