EnergiWatch

Forbrugerrådet advarer om særregel for A.P. Møller Holding

Den danske lovgivning har gjort det muligt at udvikle energiforsyningen og samtidig sikret, at forbrugerne er blevet beskyttet mod at betale for meget, siger Forbrugerrådet. De regler bør bevares, også når A.P. Møller vil bore efter varme i den danske undergrund.

Foto: Forbrugerrådet Tænk

Energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) bør tænke sig grundigt om, før han giver A.P. Møller Holding lov til at blive undtaget fra et centralt princip i den danske varmelovgivning, som Mærsk-familiens investeringsselskab har krævet før selskabets annoncerede milliardinvestering i geotermi.

Det mener Martin Salamon, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

A.P. Møller Holdings direktør for geotermi, Samir Abboud, oplyste mandag i et interview med EnergiWatch, at selskabet ønsker at blive fritaget fra det såkaldte substitutionspris-princip, hvis selskabet inden længe bliver enig med Aarhus Kommune om at producere geotermisk varme i Aarhus.

Substitutionspris-princippet betyder blandt andet, at en varmeproducent altid skal sælge til den pris, der er lavest for forbrugerne, ligesom princippet er med til at sikre, at Forsyningstilsynet kan gribe ind over for urimelige priser og vilkår.

Vi taler om et princip, der er med til at sikre de danske varmeforbrugere, at de ikke skal betale mere, end hvad der er nødvendigt. Derfor synes jeg, at det er betænkeligt, hvis man ender med at give køb på det.

Martin Salamon, cheføkonom, Forbrugerrådet Tænk.

Martin Salamon kalder det "betænkeligt", at A.P. Møller Holding vil undtages princippet, før man vil investere i det aarhusianske geotermiprojekt.

"Vi taler om et princip, der er med til at sikre de danske varmeforbrugere, at de ikke skal betale mere, end hvad der er nødvendigt. Derfor synes jeg, at det er betænkeligt, hvis man ender med at give køb på det," siger han.

Aftale i 30 år

A.P. Møller Holding har forklaret, at man ønsker at indgå en 30-årig aftale med Aarhus Kommune om varmeforsyningen til 100.000 husstande. Hvis parterne ender med at indgå en aftale, vil Mærsk påtage sig risikoen for at bore produktionsbrønde, mens kommunen altså ─ uden substitutionspris-princippet ─ skriver under på en 30-årig varmeaftale, hvor forbrugerne ikke kan få en lavere pris, hvis der på et tidspunkt i aftalens mangeårige løbetid kommer en alternativ eller billigere varmekilde.

Mærsk-familien har forklaret, at man forventer at kunne få op mod otte pct. i afkast i perioden.

Ifølge Martin Salamon er der imidlertid ikke nogen grund til at ændre på den nuværende lovgivning, for at Mærsk kan udføre projektet. Han frygter, at forbrugerne kommer til at påtage sig en urimelig risiko med aftalen.

"Der er ikke nogen, som ved, hvad den billigste opvarmningsform er om ti år. Netop den danske lovgivning har jo gjort det muligt at kunne udvikle energiforsyningen gennem de sidste mange år samtidig med, at forbrugerne er blevet beskyttet mod at betale for meget," siger han og tilføjer, at geotermien sandsynligvis ikke bliver den sidste teknologiske udvikling i det danske energisystem.

Hos brancheorganisationerne Dansk Fjernvarme og Dansk Energi har man mødt Mærsks krav med "stor forståelse."

Her mener man, at en aftale, hvor substitutionsprisprincippet ikke gælder for Mærsk og andre producenter af geotermi, kan være med til at skabe sikkerhed om de langsigtede investeringer.

"I udvindingen af geotermi, men også andre af fremtidens brændselsfri fjernvarmekilder, er der tale om så store og langsigtede investeringer, at det kan være fornuftigt også at have sikkerhed for investeringen i hele aftaleperioden. Det er sådan set det samme princip, fjernvarmeselskaberne følger, når de forsøger at sikre kundegrundlaget for deres store langsigtede investeringer," forklarede administrerende direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, tirsdag.

Martin Salamon peger på, at selskabernes sikkerhed bliver overført som risiko til forbrugerne.

"Man kan ikke fortænke et selskab i at forsøge at påvirke et marked, så man kan tjene flere penge på det. Det er rigtigt, at Mærsk under de nuværende regler påtager sig en risiko for, om der om 10 eller 20 år kommer et billigere alternativ, men sådan er det nu en gang at drive forretning, og det ser jeg ikke nogen grund til at ændre på. Og slet ikke på forbrugernes bekostning," siger han.

Dansk gennembrud for geotermi

A.P. Møller Holdings bebudede satsning på geotermi, hvor selskabet har ambitioner om at etablere geotermianlæg i stor skala med blikket rettet mod Aarhus, Aalborg, Nordsjælland og København, og hvor selskabet vil trække på sine erfaringer i Nordsøen, blev første gang annonceret i juni i år.

Og i oktober offentliggjorde A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune en aftale, der betyder, at de to parter "indgår i eksklusive forhandlinger om en varmeleverancekontrakt, hvor A.P. Møller Holding står for at levere geotermisk varme til brug for fjernvarmen i Aarhus" og samtidig påtager sig efterforskningsrisikoen, etableringsrisikoen og driftsrisikoen.

Det geotermiske anlæg i Aarhus bliver ifølge planen Europas største, der samtidig kan blive et afsæt for lignende anlæg i andre lande. Etableringen af et enkelt anlæg forventes at koste 1-2 mia. kr., og A.P. Møller Holdings satsning på at hente varmt vand i undergrunden anses af mange som et potentielt gennembrud for geotermi i Danmark.

A.P. Møller Holding stiller politiske krav før milliardinvestering i undergrunden

Energi-lobby har "stor forståelse" for særregler til A.P. Møller

Så meget må Mærsk-familien tjene på milliardinvestering i geotermi

A.P. Møller-selskab tager nye skridt i satsning på varmt vand

A.P. Møller Holding og Aarhus Kommune underskriver aftale om geotermi

Forsiden lige nu

Potentielt MHI Vestas-projekt vokser med 2,2 GW

Med partnere fra olieindustrien begynder verdens største havmølleprojekt at antage nærmere form. MHI Vestas er udpeget til at levere blandt andet 12 MW-møller til projektet, der nu lyder på 3,4 gigawatt.

Vestas efterlyser national teststrategi

Behovet for at få testet vindmøller bliver stadig større, men det bliver stadig mere vanskeligt at få lov til at gøre i Danmark, konstaterer mølleproducenten.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere