EnergiWatch

Drift af danske olieplatforme udgør 2,2 pct. af Danmarks CO2-udledning

Gasforbruget på de danske olieanlæg udleder en million ton CO2 om året og falder slet ikke med samme hast som selve produktionen. Der findes grønnere alternativer, påpeges det fra flere sider.

Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix

Den danske olieindustri stod i 2018 for knap 3 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Før den producerede olie og gas overhovedet blev brændt af i biler og kraftvarmeværker, vel at mærke.

Alene den gas, der bruges i forbindelse med olieplatformenes drift, skabte i 2018 CO2-udledninger på 1,14 mio. ton.

Det svarer til 2,2 pct. af de samlede danske udledninger.

Det viser beregninger, EnergiWatch har foretaget på baggrund af den seneste data fra Energistyrelsen.

Derudover stod afbrænding af gas, flaring, som tidligere beskrevet for yderligere 0,6 pct. af den danske udledning, mens der endelig også udledes en mindre del via såkaldt flygtige udledninger.

Følger ikke produktionen

I årene op til 2018 var udledningerne fra brændstof endnu større. Nordsøanlæggene forårsagede i 2016 en udledning på 1,20 mio. ton CO2, mens de i 2017 sendte 1,24 mio. ton CO2 ud i atmosfæren.

Brændstofforbruget er i dag på det laveste niveau siden 1997. I 2018 blev der brugt 572 mio. normalkubikmeter gas til driften. Men da forbruget var på sit højeste i 2007, var tallet 711 mio. normalkubikmeter.

Det skal imidlertid ses i lyset af, at produktionen er faldet markant i løbet af de samme år. Og faktisk er produktionen faldet mærkbart mere end forbruget af brændsler.

Siden 2004 er brændstofforbruget faldet med 22 pct., mens produktionen til sammenligning er faldet med 68 pct. i den samme periode.

Elektrificering kan være svaret

Der findes alternativer til at bruge gas på platformene, som potentielt kunne reducere CO2-udledningerne.

I Norge gør branchen sig planer på området i forbindelse med den officielle målsætning om, at olieproduktionen skal være klimaneutral i 2050. Industrien vil øge elektrificeringen af platformene, skabe ekstra effektivisering og bedre energiudnyttelse. Elektrificeringen skal især komme fra vindenergi.

Noget lignende kan også lade sig gøre på dansk sokkel, mener flere aktører.

I december argumenterede det nyeste medlem af Dansk Undergrunds Consortium, Noreco, for, at dansk sokkel kunne blive den første fuldt elektrificerede i verden.

"Som jeg ser det, er det muligt, hvis vi arbejder godt videre med det, at Danmark kan blive den første fuldt elektrificerede kontinentalsokkel i verden," lød det fra formand Riulf Rustad.

Og som EnergiWatch skrev i sidste måned, viser beregninger fra Rambøll, at en enkelt ny havmøllepark ville kunne dække alle danske olieplatformes strømforbrug. Samt at det tilmed kunne blive en økonomisk selvbærende løsning.

Hvis elektrificering skal kunne lade sig gøre, kræver det dog overvindelse af et par hurdler.

Først og fremmest er det en udfordring, at der ikke blev trukket kabler, dengang der blev nedlagt rørledninger, og derudover er der stor geografisk spredning imellem felterne i den danske del af Nordsøen, som i øvrigt er noget mindre end de norske.

"For dyrt"

Derudover er prisen et issue, der nødvendigvis må tages stilling til.

Analysehuset Wood Mackenzie har tidligere estimeret, at der kunne være skabt CO2-reduktioner på op til 30 pct., hvis Total havde valgt at elektrificere Tyra-feltet, som lige nu er under genopbygning. Tyra-feltet tager sig af 90 pct. af al den gas, der behandles i Danmark.

Det nye Tyra kommer til at få elektriske motorer, så der er fortsat mulighed for at etablere elektrificering dertil. Og det behøver ikke at være fra en havmøllepark. Det kan også ske ved at trække kabler fra land.

Total har dog tidligere over for EnergiWatch sagt, at muligheden blev fundet for dyr, da projektet for år tilbage skulle planlægges.

"Det var en mulighed, som vi undersøgte. Energistyrelsen og Energinet var også inde over det. Men på det tidspunkt hvor vi skulle definere konceptet, blev ideen kasseret. Det blev betragtet som værende for dyrt," lød det fra selskabets adm. direktør for Nordsøen, Patrick Gilly.

En hel eller delvis elektrificering af dansk sokkel ville ellers potentielt reducere industriens udledninger.

Minister skal på banen

Foruden brændstof er udledningen fra olieproduktionen også centreret omkring flaring – afbrænding af naturgas. Som EnergiWatch i sidste uge beskrev, udgør flaringen 0,6 pct. af de samlede danske udledninger.

Desuden er forureningen fra den danske afbrænding mærkbart større pr. produceret enhed end i Norge, hvor praksissen er forbudt og afgiftspålagt. Modsat i Danmark.

Det fik i mandags SF's energiordfører Signe Munk til at sende et spørgsmål på vegne af klima-, energi- og forsyningsudvalget afsted til Dan Jørgensen.

"Vil ministeren redegøre for, hvad der er baggrunden for forskellen, herunder hvilken rolle forskelle i reguleringen af flaring i henholdsvis Danmark og Norge spiller? Og vil ministeren oplyse, hvor meget det vil reducere CO2-udledningen, hvis flaringen fra den danske produktion i Nordsøen bliver bragt ned på det norske niveau?" lyder spørgsmålet.

Også regeringens andre støttepartier, Enhedslisten og De Radikale, har udbedt sig en forklaring fra energiministeren på spørgsmålet om flaring.

 

Medie: Nye olielicenser vil øge Danmarks udledninger markant

Støttepartier presser minister for ny olielov

Dansk lov tilbyder olieselskaber smutveje til gasafbrænding

Olieindustriens flammer forurener fire gange mere i Danmark end i Norge

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere