EnergiWatch

Tilsyn sår tvivl om vandtætte skotter i elkoncerner

Den nuværende lovgivning sikrer kun i begrænset omfang vandtætte skotter mellem elmonopolernes netselskaber og deres kommercielle aktiviteter. Det konkluderer Forsyningstilsynet i et udkast til en analyse af mulige konkurrenceproblemer i elsektoren.

Foto: Thomas Borberg

Den eksisterende lovgivning sikrer kun i begrænset omfang vandtætte skotter i de danske elkoncerner mellem deres monopol-aktiviteter i netselskaberne og deres kommercielle forretninger.

Det konkluderer Forsyningstilsynet, der er den offentlige kontrolmyndighed med landets energiselskaber, i udkastet til en endnu ikke offentliggjort analyse, som EnergiWatch har fået aktindsigt i.

Analysen kortlægger, at der er et omfattende personsammenfald og koncerninterne forbindelser mellem elmonolpolerne og deres elhandelsvirksomheder, der arbejder i et frit marked.

Store sammenfald blandt små selskaber

Langt hovedparten af landets netselskaber er ikke omfattet af lovfæstede habilitetskrav, fordi de har under 100.000 tilsluttede forbrugere. En undtagelse, der er indført for ikke at pålægge små netvirksomheder en uforholdsmæssig stor finansiel og administrativ byrde.

Alligevel har Forsyningstilsynet fundet det relevant at undersøge omfanget af personsammenfald i alle netselskaber med ejermæssige tråde til en elhandelsvirksomhed. Og for de mindre virksomheder er personsammenfaldet omfattende i 17 ud af 25 koncernforbundne selskaber, konstaterer tilsynet:

"I 12 netvirksomheder er direktøren eller driftslederen i netvirksomheden ligeledes direktør i elhandelsvirksomheden og den eller de virksomheder, der direkte eller indirekte ejer enhandelsvirksomheden. I 10 af disse er samtlige bestyrelsesmedlemmer i netvirksomheden samtidig bestyrelsesmedlemmer i de andre koncernforbundne virksomheder, hvormed der i disse 10 virksomheder er fuldstændigt personsammenfald mellem direktioner og bestyrelser i de koncernforbundne virksomheder."

Interne forbindelser i de største

I de otte største elkoncerner, der er underlagt habilitetskrav, er der ingen personsammenfald, mens der i syv af koncernerne er interne forbindelser.

Elnetselskabet Evonet, der indgår i SE-koncernen (tidl. Syd Energi, red.) med hovedsæde i Esbjerg, er det eneste blandt de otte største elkoncerner, hvor der ikke er koncerninterne forbindelser.

I de fem selskaber N1 (Eniig), Cerius (Seas-NVE), Konstant Net (NRGi-koncernen i Aarhus), Trefor El-Net (Ewii) og Dinel (Aura) mødes repræsentanter fra netvirksomheden og elhandelsvirksomheden i den koncernforbundne virksomhed, der ejer den kommercielle elhandelsvirksomhed.

I Radius Elnet, der ejes af Ørsted, og Vores Elnet (Energi Fyn), sidder et bestyrelsesmedlem for begge selskabers vedkommende i direktionen i den virksomhed, der ejer netselskabet.

Koncerninterne forbindelser i elkoncernen defineres i analysen som sammensætninger i direktioner og bestyrelser på tværs af koncernforbundne netvirksomheder, elhandelsvirksomheder samt virksomheder, der direkte eller indirekte ejer elhandelsvirksomheder. Det vil ifølge tilsynet sige forhold, der kan så tvivl om, hvorvidt der er vandtætte skotter mellem monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter i koncernen.

Interne indkøb

Forsyningstilsynets undersøgelse er et led i en større Konkurrenceanalyse for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der skal klarlægge mulige konkurrenceproblemer, når elmonopoler og kommercielle forretninger er samlet i én og samme koncern.

Elnetselskaber foretager i stort omfang koncerninterne køb af service og ydelser som blandt andet de lovpligtige energibesparelser, som elselskaberne administrerer.

Forsyningstilsynet har i sin analyse ikke fundet indikationer af et egentligt misbrug som overtrædelser af habilitetskrav, men konklusionen er, at den nuværende lovgivning kun i begrænset omfang sikrer vandtætte skotter mellem monopolaktiviteter og de konkurrenceudsatte aktiviteter.

"Det kan således ikke udelukkes, at de observerede personsammenfald og "koncerninterne forbindelser" kan føre til, at der i den enkelte netvirksomhed eller i virksomheder, der ejer denne, træffes beslutninger, som tilgodeser andre kommercielle særinteresser end netvirksomhedens drift med videre:"

"Dette underbygges yderligere af, at der ikke umiddelbart ses at være indført specifikke krav til netvirksomhedernes håndtering af de interessekonflikter, der måtte opstå for direktion og bestyrelse i relation til de konkurrenceudsatte aktiviteter i lov om elforsyning eller regler udstedt i medfør heraf," konkluderer tilsynet.

Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt ønsker ikke at kommentere udkastet til undersøgelsen, som tilsynet har sendt i høring.

Den udskældte energispareordning og flere tilfælde af fejlslagne, kommercielle investeringer fik sidste år den daværende regering til at bede om en granskning af mulig sammenblanding af elmonopolerne og deres kommercielle aktiviteter. Især for at få belyst fordele og ulemper ved at splitte el-koncernerne op.

Formelt udspringer Konkurrenceanalysen af anbefalinger fra det tidligere, såkaldte el-reguleringsudvalg, der tilbage i december 2014 afleverede 16 hovedanbefalinger om den danske elforsyning og bl.a. større konkurrence på det danske elmarked.

Ifølge elselskabernes brancheorganisation Dansk Energi er den grundlæggende og historiske ejermodel med forbrugerindflydelse i de danske energikoncerner i spil, hvis myndighedernes igangværende granskning af konkurrencesituationen i sektoren fører til en ejermæssig adskillelse af selskabernes monopolaktiviteter og kommercielle forretninger.

Det skrev viceadm. direktør i Dansk Energi, Anders Stouge, tidligere i år i et debatindlæg på EnergiWatch.

"En ejermæssig adskillelse vil de facto være et opgør med bl.a. forbrugereje af energikoncerner, som vi kender det i dag, og det vil mest sandsynligt føre til øgede omkostninger for kunderne og tab af momentum i den grønne omstilling. Det viser erfaringerne fra New Zealand og Holland, der som de eneste lande i verden har gennemført eksperimentet. Her har opsplitningen hverken ført til lavere omkostninger for forbrugerne eller en styrkelse af konkurrencen," fastslog Anders Stouge:

"Det gavner ikke forbrugerne. Derfor må danske forbrugere kunne forvente, at konkurrenceanalysen grundigt kan dokumentere, hvilken merværdi eventuelle anbefalinger vil skabe for forbrugerne, så man ikke gennemfører meget omfattende tiltag, der netto ikke har den ønskede effekt. For det har store konsekvenser for forbrugerne," påpegede han.

Dansk Energi har ingen kommentar til det konkrete udkast fra Forsyningstilsynet, der ikke er offentliggjort.

"Den udgør en mindre delmængde af den samlede analyse om konkurrencen på el-detailmarkedet. Vi forventer fortsat, og som det også fremgår af analysens kommissorium, at den færdige konkurrenceanalyse tydeligt kortlægger og dokumenterer konsekvenserne ved at gennemføre myndighedernes eventuelle anbefalinger, i forhold til samfundsøkonomiske omkostninger plus også branchens muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og klimamålene," siger viceadm. direktør Anders Stouge.

Dansk Energi: Forbrugereje af danske energikoncerner er i spil

Energispareordning kostede 1,3 milliarder

Granskning af elkoncerners regnskaber kan blive svækket

Energitilsynet gransker nu energivirksomheders omkostninger til energibesparelse

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere