Danmark står foran flere naturkatastrofer

Global opvarmning øger sandsynligheden for naturkatastrofer, og udgifterne til at rette op på skaderne stiger tilsvarende. Det skriver Information.

Den globale opvarmning medfører ikke blot højere temperaturer på verdensplan, men skaber også mere ustabile vejrforhold og øger dermed risikoen for naturkatastrofer.

Således kan Danmark og alle andre lande lige så godt begynde at forberede sig på flere orkaner, storme og naturkatastrofer, skriver Information, som fortæller, at skadeudgifterne tilsvarende er i kraftig stigning. Herhjemme har orkanerne Bodil og Allan, som hærgede tilbage i 2013 og øgelagde for 4,2 mia. kr., medført de største udgifter.

En samlet forsikringsbranche fortæller, at udgifterne er stigende. Skadeanmeldelser er tredoblet fra perioden 2006-2010 til 2011-2015, så der i alt var 324.000 anmeldelser de seneste fem år, skriver Information. Den samme tendens gør sig gældende uden for landets grænser.

"Et kig på de vejrrelaterede katastrofer i 2016 viser tydeligt de potentielle konsekvenser af de ukontrollerbare klimaforandringer. Og selv om enkelte begivenheder ikke i sig selv kan relateres direkte til klimaforandringerne, er der nu så mange indikationer, der viser, at visse begivenheder, som eksempelvis perioder med længere tørke- eller nedbør, skybrud og stormvejr, vil forekomme langt oftere i visse regioner," udtaler Peter Höppe, leder af Munich Re’s risikoanalysecenter, i en pressemeddelelse ifølge Information.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også