Maersk Oil lejer borerig i fem år for 2,3 milliarder
Maersk Oil skal om to år leje en spritny borerig til at udvikle Culzean-feltet i den britiske del af Nordsøen.
Mærsk-datterselskabet har lagt ordren, som lyder på 420 mio. dollar (2,3 mia. kr.) over fem år. Derudover har selskabet optioner på to år yderligere.
Det bliver det amerikanske selskab Hercules Offshore, der kommer til at eje og drive riggen, som netop er bestilt for 236 mio. dollar (1,3 mia. kr.) hos Jurong-værftet i Singapore.
Jack-up-riggen er særdesignet til at arbejde i hårdt vind og vejr i Nordsøen i samarbejde mellem Maersk Oil, Hercules og Jurong.
Relaterede artikler:
Vigtige olie-informationer på vej fra Mærsk
For abonnenter
Norsk Maersk-rival lander milliardkontrakt
For abonnenter