Forventede faldende lagre presser olie op

Der er mindre prisstigninger på råolie tirsdag morgen.
AF RITZAU FINANS

Analytikernes forventninger om faldende beholdninger i de amerikanske lageropgørelser tirsdag og onsdag trækker markedet op, mens den fornyede uro om situationen i Ukraine giver anledning til en smule bekymring om forsyningssituationen.

"Benzinlagrene er på vej til et fem-årigt lavpunkt på trods af, at raffinaderierne har øget produktionen efter at have gennemført de regelmæssige vedligeholdelsearbejder. Lagerbeholdningerne er faldende, mens vi er på vej ind i kørselssæsonen. Man må dog forvente, at priserne kommer til at dvæle lidt ved 100 dollar," siger råvareanalytiker Hong Sung Ki fra Samsung Futures til Bloomberg News.

Raffinaderierne lukker typisk anlæggene for vedligeholdelse i slutningen af vinteren, før de genstartes i foråret for at imødekomme sommerens efterspørgsel efter motorbrændstof.

De amerikanske benzinlagre ventes at være faldet til 214,6 mio. tønder i sidste uge, ifølge medianen af skøn fra analytikere i en Bloomberg-undersøgelse.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 106,15 dollar, hvor den mandag eftermiddag stod i 105,60 dollar per tønde. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 100,90 dollar mod en pris på 100,50 dollar mandag ved 17-tiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs