Oliepriserne falder på stærkere dollar

Investorer kan have valgt at indløse gevinsten ved at sælge, siger analytiker om faldende oliepris.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Oliepriserne falder onsdag morgen som følge af, at en stærkere dollar mindsker investeringsappetitten på råvaremarkedet samtidig med, at de fleste investorer afventer rentemeddelelsen senere onsdag fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 87,19 dollar mod 87,52 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,21 dollar mod 83,71 dollar tirsdag eftermiddag.

”En mulig årsag til de faldende oliepriser i dag kan være, at mange investorer har valgt at indløse deres gevinst ved at sælge,” siger den uafhængige analytiker Tina Teng til nyhedsbureauet Reuters. Hun understreger, at den seneste stigning i oliepriserne har været understøttet af en forbedret efterspørgselsudsigt kombineret med tegn på udbudsreduktion.

Olieefterspørgslen på det asiatiske råvaremarked blev dæmpet af, at den amerikanske dollar steg på baggrund af nyligt offentliggjorte nøgletal, der indikerer, at den amerikanske økonomi er modstandsdygtig. En stærkere dollar øger prisen på olie for investorer, der er indehavere af anden valuta.

Oliepriserne understøttes også af udbudsbekymringer som følge af ukrainske droneangreb på russiske raffinaderier. Effekten forstærkes af yderligere frivillige produktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede i andet kvartal af året, skriver Reuters.

Senere i dag offentliggøres tal for de amerikanske råoliebeholdninger. Ifølge en rundspørge af analytikere foretaget af Reuters ventes beholdningerne at være steget med 10.000 tønder i sidste uge.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2157,63 dollar mod 2154,45 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også