Mens raketter bliver fejet væk fra gaderne, og de sidste champagneflasker bliver smidt i containerne, så varmer en samlet energibranche op til et 2024, der byder på bunker af udfordringer og muligheder for en samlet branche.

EnergiWatch har bedt tre af de tungeste profiler indenfor energisektorens brancheforeninger om at give deres bud på det år, vi ser ind i. Det er Kristian Jensen, den tidligere topfigur i Venstre, der i dag er adm. direktør for Green Power Denmark. Det er Martin Næsby, der repræsenterer offshoreindustrien med blandt andet olie og gas. Og så er det Troels Ranis, der er direktør for DI Energi.

EnergiWatch har bedt de tre om at forholde sig til deres generelle forventning til 2024.

”De store beslutninger står i kø her ved indgangen til 2024.” Sådan indleder Kristian Jensen, adm direktør for Green Power Denmark.

Han håber, vi kan nå de varslede klimamål og samtidig få ”værdi af investeringerne i den grønne omstilling – i form af eksportordrer og arbejdspladser.”

”Jeg anerkender de mange aftaler, som regeringen har lavet på energi- og klimaområdet. Men manglende tid er desværre en altafgørende faktor i klimakampen. Og tiden er ved at løbe ud, hvis vi skal nå vores klimamål,” siger Kristian Jensen.

Han håber på mere fra 2024, for han siger, at han havde store grønne forventninger til 2023, men at de ikke alle blev indfriet. 

Troels Ranis fra DI Energi kalder 2024 et skelsættende år i den danske energibranche. 

Han siger, at det er afgørende, at vi får rammerne på plads for finansiering af en dansk brintinfrastruktur. 

”En dansk brintinfrastruktur er forudsætningen for at skabe succes med Danmarkshistoriens største havvindudbud senere på året, hvor havvind på op til 14 GW frem mod 2030 kun kan lade sig gøre, hvis en stor del af den grønne strøm kan afsættes som grøn brint til Tyskland.”

Han kalder det en politisk must win opgave. 

Han efterlyser desuden større fokus på energieffektivisering, da man uden den vil gøre den grønne omstilling ”unødig dyrere.” 

Endelig venter han politisk fokus på investeringerne i el-infrastrukturen. 

”Vi er i gang med en omfattende elektrificering af samfundet – både virksomheder, forsyninger og danskernes biler og boliger. Men det kræver, at vi rent faktisk kan flytte den grønne strøm derhen, hvor og når den efterspørges,” siger Troels Ranis.

Ranis understreger, at den nationale energikrisestab (NEKST’en) kommer med sine anbefalinger for området næste år, som skal danne rammerne for arbejdet.

”Det handler om investeringer i transformerstationer, kabler og andre komponenter for at holde trit med elektrificeringen og den grønne omstilling. Det der lægger på bordet fra Forsyningstilsynet er ikke godt nok. Så også her venter der en vigtig opgave i 2024,” siger Ranis.

Martin Næsby, administrerende direktør i Dansk Offshore, siger, at forsyningssikkerheden står meget højt for hans overordnede forventninger til 2024.

”I Dansk Offshore forventer vi os af 2024, at den kritiske europæiske forsyningssikkerhed fortsat vil stå meget højt på den energipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsorden.”

Han kalder den snart to år gamle krig i Ukraine for en begivenhed, der fortsat vil sætte et ”meget stærkt præg på forsyningssikkerhedsdagsordenen i såvel Europa som store dele af øvrige verden.”

”Europa vil fortsat mangle betydelige mængder gas i de kommende år, og det er afgørende, at vi fortsat tager denne strukturelle forsyningsudfordring meget alvorligt og arbejder for, at Nordsøen kan bidrage til Europas forsyninger med gas,” siger Martin Næsby og henviser til, at det gennemrenoverede Tyra-felt skal i produktion igen.

Han understreger endelig, at de kommende udbud af CCS-licenser, lagring af CO2, er noget han ser frem til med spænding.

Hvis man beder de tre direktører give deres bud på, hvad der kan få størst mulig positiv betydning i 2024, gentager Kristian Jensen fra Green Power Denmark de kommende brintrør.

”Der er én beslutning, som vil trække tråde til alle de andre.”

”Vi venter på et udspil fra regeringen om, hvordan brintrøret skal finansieres. Jeg kan mærke utålmodigheden i store dele af den grønne sektor.”

Han vurderer, at får man ikke sikkerhed for et brintrør, vil det have negativ betydning for udbuddet at havvindmølleparkerne, som skal i gang fra efteråret 2024. 

”Og hvis ikke vi får sikkerhed for et brintrør, kommer vi heller ikke i gang med at opbygge en industri inden for Power-to-X. Det vil forsinke den grønne omstilling af luftfarten og skibsfarten, og det vil svække Danmarks mulighed for at blive et foregangsland inden for disse nye teknologier.”

Omvendt ser han altså en beslutning om etablering af brintrør som udslagsgivende for en række andre vækstområder på det grønne område.

”Vi har muligheden for at gå foran og producere de brændstoffer, som Europa – ikke mindst Tyskland – hungrer efter. Det vil skabe værdi til Danmark og tusindvis af arbejdspladser. Men det begynder med et brintrør.”

For Troels Ranis, direktør for DI Energi, er den mest positive begivenhed, der kan opså i det kommende år en succesfuld udmøntning af Danmarkshistoriens største havvindudbud på 9 GW. 

”Havvinden er hovednøglen til elektrificeringen af både Danmark og Europa. Derfor skal vi også kigge endnu længere frem og forfølge de samlede 35 GW.”

Han siger, at det kræver en dansk havvindstrategi og samarbejde mellem EU-landene.

For Dansk Offshores boss Martin Næsby er der også et større EU-samarbejde på agendaen for den mest positive udvikling i 2024.

”En potentiel meget positiv udvikling for klimaet og for Danmark vil være et øget og tættere europæisk samarbejde om CCS – herunder den vigtige infrastruktur. Jo flere stærke aftaler om samarbejde, jo flere leverancer på tværs af landegrænser, jo mere sikkerhed om regulering,” siger han og tilføjer, at det skaber tryghed for milliardstore investeringer i CCS.

”Danmark har alle forudsætninger for at blive en europæisk hub for CO2-lagring, men det kræver, at vi laver CCS i storskala.” 

Spørger man de tre bosser til de største ubekendte i det kommende år, siger Kristian Jensen, at ud over brintrør, så er det om den politiske aftale om energiparker på land kommer til at virke. 

”Det er frygteligt at være vidne til udviklingen i 2023, hvor vindmøllekapaciteten på land er faldet. Den udvikling skal vendes hurtigst muligt, og jeg har en forventning om, at alle – det vil sige kommunerne, staten, de grønne organisationer, erhvervslivet og borgerne – vil spille konstruktivt ind, så vi får mere smidige processer,” siger han og mener, at der skal flere vindmøller og solceller op.

Endelig ser han den tredje ubekendte i, om der kommer et nyt testcenter for prototypevindmøller. 

”Vindmøllebranchen er ved at vokse ud af de to eksisterende testcentre, så der er brug for en politisk beslutning om et tredje testcenter, hvis vindmølleindustrien fortsat skal have mulighed for at udvikle sig her i landet,” siger Kristian Jensen.

For Troels Ranis er den store ubekendte for året en dansk og europæisk vindindustri i modvind. 

”Den tjener ganske enkelt ikke penge lige nu med højere renter samt andre omkostningsstigninger,” siger DI Energi-chefen.

”Samtidig står vindindustrien over for en kæmpeopgave med at skulle geare investeringerne, produktionen af turbiner, naceller, vinger og de mange komponenter og andet udstyr, der indgår i vindudbygningen bredt set,” siger Troels Ranis og konkluderer, at det hænger ikke sammen.

”Derfor er der brug for en midlertidig politisk håndsrækning til vindindustrien i Danmark, som det også sker i andre EU-lande i de her år.”

Martin Næsby ser igen forsyningssikkerhed som det store ubekendte, fordi naturgasleverancerne kan komme under yderligere pres.

”Ikke mindst hvis Asien overbyder EU på de internationale markeder for flydende naturgas (LNG),” siger Næsby og ser her Tyra-feltet som afgørende for at Danmark igen bliver nettoeksportør af gas til primært Tyskland.

Afslutningsvist har EnergiWatch bedt de tre svare på, hvem i industrien de venter vil stå som henholdsvis styrket og svækket efter det kommende år.

Kristian Jensen fra Green Power Denmark håber, at den samlede grønne danske industri står styrket ved udgangen af 2024. 

”Det år, vi netop har sagt farvel til, har været et af de mest udfordrende for især vindindustrien på grund af manglende ordrer, stigende produktionsudgifter og ikke mindst ulige konkurrence med Kina og USA, hvor især Kina stopfodrer egne virksomheder med statsstøtte.”

Og den diskussion skal vi tage herhjemme i det kommende år, siger han. Og den er allerede i gang.

”Jeg er ærgerlig over, at landene er begyndt at konkurrere med hinanden om, hvem der har de største støtteordninger, men det er den verden, vi lever i. Flere lande i Europa bruger nu EU’s støtteordninger, og det er vi også nødt til at gøre i Danmark.”

Han siger, at ”hvis vi fortsat ønsker at have grønne virksomheder herhjemme, der skaber vækst, velstand og arbejdspladser,” skal regeringen som ”noget af det første” sætte konkrete initiativer i værk. 

”Virksomhederne overvejer lige nu, hvor og hvor meget de skal investere. Vi har allerede set eksempler på produktion, der rykker til udlandet, fordi vilkårene er mere attraktive der. Hvis ikke vi handler, risikerer vi, at hele den grønne værdikæde af virksomheder, som er bygget op over de seneste 40 år, forsvinder mellem hænderne på os.”

Troels Ranis holder sig fra at byde på videre og tabere, men siger blot, at han tror, at den grønne industri ”samlet set kommer stærkere igennem 2024.”

Martin Næsby fra Dansk Offshore ser en fokusering på CCS-industrien som vejen til lutter vindere.

”En succesfuld udrulning af CCS i Danmark kræver, at alle arbejder sammen – både i industrien og på Christiansborg. Lykkes det, så vil vi alle stå som vindere og ingen som tabere,” siger Næsby.