Private aktører skal i praksis gøre regeringens nye CCS-strategi til virkelighed. Og energikæmpen Ørsted står klar til at byde ind på fremtidige projekter. Ørsted har allerede budt ind på og vundet det første CCS-udbud, hvor selskabet skal fanges CO2 ind fra Avedøreværket.

Og Mads Nipper, topchef for Ørsted, siger overfor EnergiWatch, at de kommende mulige projekter er spændende.

”Det er noget, der tiltrækker selskaber som os, men der er også lagt op til konsortier, der består af flere selskaber - blandt andet med deltagelse af punktkilderne, altså de selskaber, der udleder CO2.”

Han forklarer, at det netop er den model, Ørsted har anvendt i det første projekt, hvor Ørsted har budt ind i samarbejde med softwareselskabet Microsoft.

”Det er selskaber som os, der skal stå for de store investeringer,” siger Mads Nipper og forklarer, at det skal ske i samarbejde med andre private investorer.

”Det er der brug for, så vi kan få sat tempo på det her. Jeg tror på, at dette kommer.”

Hvor store afkast taler vi om på dette område?

”Det er supervanskeligt at sige meget præcist, når det handler om en ny industri. Både hvad angår Power-to-X eller CO2-fangst. Det er langt sværere at afgøre, hvordan det hænger sammen økonomisk, fordi der er så mange ubekendte.”

Han forklarer, at Ørsted traf sin oprindelige investeringsbeslutning på det første udbud med givne forudsætninger som den støtte, der er, samt med en aftale med Microsoft om, at de aftager negativ emission.

”Derfor vil dette projekt være indenfor vores normale investeringsafkast, som ligger på 1,5 til 3.0 pct over vores kapitalomkostninger.”

Og det, vurderer han, fortsætter.

”Så længe der er et marked for negative emissioner, vil vi ligge på det niveau.”

Som havvind

Hvor stor er risikoen ved den slags projekter?

”Den er nogenlunde sammenlignelig med havvind,” siger Mads Nipper.

Han forklarer, at mange opfatter havvind som en moden industri, men understreger, at det er den efter hans mening ikke.

”Havvind er der mange, der gør sig den illusion om, at den er en fuldmoden industri, men det er den slet ikke. Der er rigtigt mange projekter i eksempelvis Taiwan, der er forsinkede.”

Han forklarer videre, at Ørsted, trods indgående erfaring, ofte løber ind i vanskeligheder.

”Vi, der har bygget dobbelt så mange havvindmølleprojekter sammenlignet med nogen anden, løber stadig ind i problemer af teknisk karakter.”

Men han står stadig klar.

”Vi føler os komfortable over at byde ind her. Vi er endda foran tidsplanen på det CCS-projekt, vi er i gang med, så jeg føler mig godt tilpas med, at vi eventuelt byder ind på mere.

Vil dette ende på niveau med investeringer i havvind?

”Ørsted ser ikke CCS som noget, Ørsted skal udrulle i andre lande eller håndtere for andre lande. Vi fokuserer kun på, at vi har nogle eksisterende kraftvarmeværker i Danmark, som eventuelt kan komme i spil som punktkilder, hvorfra vi kan fange CO2, som så kan lagres eller bruges til grønne brændsler,” siger Mads Nipper.

”Derfor vil det heller aldrig blive noget, vi satser på på samme måde som havvind. Men for Danmark kan det godt blive stort, da Danmark har lagerkapacitet i Nordsøen til at lagre mere CO2, end Danmark selv har brug for. Derfor kunne det godt blive stort. Vi ser dog ikke, at det har samme potentiale som havvind.”

Bruges til noget

På den lange bane skal man ikke bare lagre CO2, men også bruge det til noget. Hvordan ser de muligheder ud med jeres øjne?

”Vi skal på sigt udnytte CO2en også. Når vi har meget store mængder af billig grøn strøm, som også kan bruges til elektrolyse, vil prisen på brint falde.” 

Lige i øjeblikket er mængden af grøn strøm og priserne på samme ikke konkurrencedygtige,” siger Mads Nipper.

Han forklarer, at han er sikker på, at vi kommer derhen og bliver konkurrencedygtige herhjemme.

”Jeg er sikker på, at der bliver et stærkt marked for brint. Men tilbage er spørgsmålet, hvor vi er henne med den flydende brændstof. Der er stadig ubekendte.”

Men han forklarer, at til trods for, at anvendelsen af den i fremtiden lagrede CO2 er usikker, så står han fast på, at CCS er en farbar vej at gå for Ørsted.

”Jeg er sikker på to ud af tre. Grøn strøm og grøn brint, men den tredje del, flydende brændstoffer, er stadig en ubekendt, og vi ikke ved hvordan vil udvikle sig.”

To ud af tre er nok for dig til, at Ørsted kaster sig ind i det her?

”Ja, det her er en god ide. Selv hvis vi ikke kommer til at anvende et gram af den fremtidige CO2 til grønne brændsler, men i stedet lagrer det, så er det en god ide. Og det er en god businesscase for os at kaste os ind i.” 

Klimaminister Lars Aagaard venter, at brintpriserne falder efter 2030. Hvad hvis priserne ikke falder?

”Så vil vi stadig have et marked for grøn strøm. Falder priserne ikke, gælder det alle steder. Men vi tror, at vi med ledende teknologier fra eksempelvis Haldor Topsøe kan komme til at blive ledende. Ellers kan dette udstyr købes over hele verden,” siger han og tilføjer:

”Men det at udvikle flydende brændsel fra grøn strøm er en ubekendt, og det er det i hele Europa, og det problem gælder alle.”