EnergiWatch

Solceller og vindmøller har lavet mere strøm i år end sidste år

Den danske produktion af grøn strøm er højere i år end sidste år ifølge erhvervsorganisation.

En af grundene til, at Danmark kan producere mere grøn strøm, er ifølge Green Power Denmark, at havvindmølleparken Kriegers Flak har kunnet produceret strøm hele året. Den blev åbnet i 2021.

Der har været gang i produktionen af grøn strøm i Danmark i år. De danske solceller og vindmøller har produceret mere grøn strøm i årets første ti måneder, end de gjorde hele sidste år.

Det skriver den grønne erhvervsorganisation Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

"Det er jo tegn på, at vi får mere grøn strøm, mere CO2-fri strøm og mere billig strøm i elnettet i Danmark," siger administrerende direktør Kristian Jensen til Ritzau.

En af grundene til, at Danmark kan producere mere grøn strøm, er ifølge Green Power Denmark, at havvindmølleparken Kriegers Flak har kunnet produceret strøm hele året.

Den blev åbnet i 2021.

Derudover har vejret hjulpet, skriver organisationen i pressemeddelelsen. Solen har skinnet, når det ikke har blæst og omvendt. Det har betydet et stabilt niveau af vind- og solenergi.

Hvis det nuværende niveau fortsætter året ud, vurderer Green Power Denmark, at der vil være produceret grøn strøm i år svarende til over halvdelen af Danmarks årlige strømforbrug.

Det er vigtigt, at der er en høj produktion af grøn strøm ifølge Kristian Jensen.

"Det er med til at frigøre os fra naturgasafhængighed, det er med til at frigøre os fra Putin, og det er med til at sikre, at vi får grøn og CO2-fri energi ind i vores hjem og vores virksomheder," siger han.

Derudover er det vigtigt, hvis Danmark skal nå vores klimamål, at der er en høj produktion af grøn strøm, tilføjer Kristian Jensen.

"Vi håber, at vi får godt med blæst og god sol, så vi kan få endnu mere strøm ind i år," siger han.

Han håber næste år, at godkendelserne for nye solceller og vindmøller kommer hurtigt.

"Jo hurtigere vi kommer i gang med at producere grøn strøm, jo hurtigere er vi fri af russisk gas, og jo hurtigere får vi elpriserne ned i Danmark," siger Kristian Jensen.

Allerede efter årets første tre måneder kunne Green Power Denmark konstatere, at der havde været en rekordhøj produktion af grøn strøm.

I oktober nåede man så op på niveauet for hele sidste år.

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs