Tysk regering klar med ny økonomisk redningspakke

For tredje gang kommer Scholz-regeringen med en redningspakke, der skal aflaste befolkningen under krisen. (Opdateret)
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz (tv.) og den tyske finansminister Christian Lindner (th.) taler til en pressen om regeringens plan til håndtering af de stigende energipriser. | Foto: Foto af Tobias Schwarz / AFP
Den tyske forbundskansler Olaf Scholz (tv.) og den tyske finansminister Christian Lindner (th.) taler til en pressen om regeringens plan til håndtering af de stigende energipriser. | Foto: Foto af Tobias Schwarz / AFP
AF RITZAU

Den tyske forbundsregering er søndag nået til enighed om en økonomisk redningspakke til 65 milliarder euro. Det svarer til over 483 milliarder kroner. Pengene skal dæmpe presset på husholdningerne i landet, når priserne på energi stiger som følge af faldende import af naturgas fra Rusland.

”Det er nødvendigt med rettidig og proportional hjælp til borgere og virksomheder på grund af den stærkt tiltagende krise i forbindelse med høje energipriser,” hedder det i en erklæring fra de tre partier i koalitionsregeringen.

”Vi vil klare os gennem denne vinter på trods af energikrisen, siger forbundskansler Olaf Scholz. Han pointerer, at Rusland ikke er ”en pålidelig energipartner.”

”Vi har siden december planlagt ud fra et totalt stop for gasleverancer,” siger han og understreger, at Tyskland vil nyde godt af beslutninger, som regeringen har truffet tidligere.

Scholz kommenterede den nye redningspakke ved et pressemøde med Omid Nouripor fra De Grønne og finansminister Christian Lindner fra FDP.

De understregede alle behovet for national solidaritet under de nuværende omstændigheder.

”Tyskland står samlet i en vanskelig tid,” siger forbundskansleren.

Lindner siger, at en række nye tiltag skal bidrage til, at landet klarer sig gennem krisen. Han henviser blandt andet til billigere priser i den offentlige transport og økonomiske håndsrækninger til pensionister og studerende.

Dertil kommer øget støtte til ældre og personer, der ikke er i stand til at arbejde samt flere børnepenge.

Betydelig støtte til energiudgifter til folk, der er i arbejde, er vedtaget tidligere.

Det er tredje gang, at Scholz-regeringen kommer med en redningspakke, der skal aflaste befolkningen på grund af inflation og økonomisk krise.

Koalitionsregeringen består af kansler Scholz’ socialdemokrater i SPD, miljøpartiet De Grønne og det højreliberale parti De Frie Demokrater, FDP.

Regeringen har som erklæret mål at gøre Europas største økonomi mere grøn og mere retfærdig.

64-årige Scholz var finansminister i den tidligere regeringskoalition bestående af det konservative CDU og SPD. Efter valget sidste efterår overtog Scholz kanslerkontoret efter Angela Merkel. Det var et brud med 16 år med konservativt ledede regeringer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også