Det var et lille stykke danmarkshistorie, der blev skrevet, da regeringen for et år siden for første gang nogensinde fremlagde en samlet plan for, hvordan vi skal udnytte landets attraktive havareal på størrelse med 14 millioner fodboldbaner.

Der blev tegnet streger og firkanter, som fordeler det blå areal mellem aktiviteter som fiskeri, olie- og gasindvinding, naturbeskyttelse og lagring af CO₂, udbygning af havvind og fremtidens energiøer. Men allerede nu har regeringen indset, at planen ikke holder.

”Ruslands aggressive invasion af Ukraine har givet et meget stort fokus på, at vi skal være uafhængige af Rusland. Derfor skal vores havplan sætte kursen væk fra russisk gas og sikre, at vi selv kan levere vores energi,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Når erhvervsministeren fredag indleder forhandlingerne om havarealet med resten af Folketingets partier, er det et år gamle udspil til havplanen derfor allerede krøllet sammen. Regeringen går i stedet til forhandlingerne med et forslag om at fordoble det areal, der skal reserveres til at opstille havvindmøller og bygge energiøer.

Havvindmøllerne skal ifølge regeringen kunne brede sig over 30 pct. af arealet i de danske farvande - svarende til mere end fire millioner fodboldbaner.

”Den kommende grønne havplan skal gøre, at Danmark kan blive uafhængig af energi fra Rusland, men den skal også være Danmarks stærkeste bidrag til, at Europa kan blive klimaneutral og sikre, at hele Europa kan blive uafhængig af Rusland. Det er en klimapolitisk satsning med et ekstremt stort erhvervspolitisk potentiale,” siger Simon Kollerup.

Dermed følger erhvervsministeren op på de store grønne visioner, som fem af hans ministerkolleger præsenterede i tirsdags med udspillet ”Danmark kan mere II”.

Visionen er at øge udbygningen af havvind med 1-4 gigawatt (GW) inden 2030 og allerede nu sætte gang i planlægningen af nye energiøer. Regeringen vil gå efter at udnytte det fulde potentiale for havvind i Norsøen, der ifølge udspillet er estimeret til 35 GW frem mod 2050.

Det er 15 gange mere, end Danmark har opstillet i dag, og lige så meget, som hele verden havde opstillet i 2020.

Spørgsmålet er så, hvem der bliver presset væk fra det attraktive havareal, når havvindmøllerne skal have plads.

”Jeg kan godt forstå, at man tænker, at der må være nogen, der taber på det. Men det er mere et spørgsmål om, hvordan forskellige interesser kan deles om det samme havområde. Kunne man forestille sig, at man kunne fiske imellem havvindmøller, eller hvad nu, hvis det ikke gør en stor forskel for fuglelivet, at der er forsvarsøvelser i nogle af de naturbeskyttede områder?” lyder det fra Simon Kollerup.

I den oprindelige havplan kom der stor fokus på natur- og miljøbeskyttelse, som man reserverede 30 pct. af arealet til. Erhvervsministeren lover, at satsningen på havvindmøller ikke får ham til at gå på kompromis med miljøhensynet, og samtidig slår han fast, at han fortsat vil sikre et stærkt fiskeri i Danmark.

Hvad hvis det viser sig, at de forskellige aktiviteter ikke kan sameksistere? Hvilke aktiviteter vil du være klar til at skrue ned for?

”Jeg er helt overbevist om, at der er store potentialer for mere sameksistens. Men jeg vil gerne slå det meget fast, at for regeringen er der ingen vej uden om, at vi skal have udbygget vores havvindmøllekapacitet massivt,” siger Simon Kollerup.

Kan du forstå, hvis man i fikserierhvervet eller miljøorganisationerne har det lidt stramt med udmeldingen om, at havvindmøllerne skal have dobbelt så meget plads?

”Jeg er ikke bekymret, men det bliver nogle vanskelige forhandlinger, og det kommer til at tage noget tid at få balancerne lagt rigtigt,” siger han.

Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen er det især de arealer, der i øjeblikket er reserverede til olie- og gasindvinding samt fremtidig lagring af CO₂ i undergrunden (CCS), som må vige pladsen for havvindmøllerne.

”Vi er jo i gang med at lave en grundlæggende grøn omstilling af Danmark, hvor vi skal udfase olie og gas. Vi skal stadig tjene penge på Nordsøen, men nu skal vi heldigvis gøre det på en måde, hvor vi samtidig er med til at gøre noget godt for planeten, i stedet for at vi som hidtil har været en del af problemet,” siger Dan Jørgensen.

Han vil ikke skubbe olie- og gasaktiviteterne væk, men åbne områderne op for, at der også kan være havvindmøller og energiøer. Det er kæmpestore områder, som i den kommende tid skal undersøges nærmere for at finde ud af, hvor der er de bedste betingelser for de forskellige formål.

I vindindustrien er der tunge aktører, som har et særligt godt øje til havområdet Doggerbanke, der er det danske havareal, som ligger tættest på England. Området er kendetegnet ved, at det er forholdsvis lavvandet, og derfor er det attraktivt til opstilling af havvindmøller.

I dag er Doggerbanke reserveret til olie, gas og CCS, men klimaministeren ser et stort potentiale i at gøre plads til havvindmøller i det område.

Udmeldingerne vækker kæmpe begejstring i erhvervslivet.

”Det er svært at få armene ned,” siger afdelingschef Kristine van het Erve Grunnet fra brancheorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer 1.500 virksomheder inden for energibranchen.

”Hvis Nordsøen skal gøres til et mekka for grøn strøm, så skal havarealerne prioriteres til vindmøller, og det ser ud til, at det er det, regeringen vil. Nordsøen og Østersøen er kæmpearealer, og at der står vindmøller på noget af det, betyder jo ikke, at der ikke også er plads til alt muligt andet som f.eks. fiskeri og skibsfart. Det er også vigtigt, at nogle områder fortsat er udlagt alene til natur,” siger hun.

Hun noterer sig med stor interesse, at Dokker Banke nu sættes i spil til vindenergi i stedet for til olie- og gasindvinding.

”Måske der bliver plads til en ekstra energiø eller to,” siger Kristine van het Erve Grunnet.

Regeringens gamle udspil fungerer allerede i dag som retsgrundlag, selv om det først er nu, at havplanen skal forhandles politisk.

”Ligesom man i kommuner har lokalplaner, som sætter en retning for udviklingen, så har vi også brug for en plan for havet. Den bliver så mange gange større,” siger Simon Kollerup.

Hvorfor fandt I ikke plads nok til havvindmøllerne, allerede da I fremlagde den havplan, som gælder i dag. Har I sovet i timen?

”Det synes jeg ikke, man kan sige. Ruslands aggressive invasion af Ukraine har accelereret behovet for at få grøn strøm i kablerne rundt omkring i hele Europa. Det betyder også, at der opstår en meget stor efterspørgsel på havvind og et meget stort erhvervspolitisk potentiale. Det skal vi gribe,” siger Erhvervsministeren.

Jakob Ellemann-Jensen: Vindmøller hører til på vandet

Regeringen vil firedoble produktion fra solceller og landvind