EnergiWatch

USA overvejer at fordoble Obamas klimamål

Ifølge kilderne drøftes en målsætning om en reduktion på mellem 48 og 50 pct. sammenlignet med 2005-niveauet. En enkelt kilde nævner endda en reduktion på 53 pct.

Foto: Kevin Lamarque/REUTERS / X00157

USA's præsident, Joe Biden, overvejer et nyt klimamål for 2030 om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 pct., skriver Bloomberg med henvisning til anonyme kilder i Det Hvide Hus.

Ifølge kilderne drøftes en målsætning om en reduktion på mellem 48 og 50 pct. sammenlignet med 2005-niveauet. En enkelt kilde nævner endda en reduktion på 53 pct.

Ifølge Bloomberg vil der være tale om næsten en fordobling af et tidligere klimamål, som USA satte under præsident Barack Obama. Her var målsætningen en reduktion på 26-28 pct. ligeledes sammenlignet med 2005.

Ifølge de amerikanske myndighederne var udledningen allerede reduceret med 14 pct. i 2019 og 23,8 pct. i 2020 sammenlignet med 2005-niveauet. Forbedringen i 2020 var dog i høj grad ekstraordinær og et udslag af coronakrisen.

Joe Biden står i spidsen for et virtuelt klimatopmøde i april, som blandt andet Danmarks statsminister, Mette Frederiksen (S), ventes at deltage i.

Biden vil bruge 2000 mia. dollar på infrastruktur og klima

Minister: Klimamøde kan skubbe verdens største udledere fremad 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs