Vattenfall er stadig sulten på dansk vind efter milliardnedskrivning

På trods af at Vattenfall just har nedskrevet værdien af sine mange danske vindparker, ser svenskerne stadig Danmark som et meget interessant marked. Ifølge finansdirektøren er det især de aldrende landvindparker, som er blevet mindre værd.
Vattenfalls tre Bonus-møller ved Nordjyllandsværket har 18 år på bagen. | Foto: PR / Vattenfall
Vattenfalls tre Bonus-møller ved Nordjyllandsværket har 18 år på bagen. | Foto: PR / Vattenfall

Med et pennestrøg blev Vattenfalls 23 danske og svenske vindparker i dag 1,1 mia. kr. mindre værd.

Udmeldingen kom i forbindelse med offentliggørelsen af et kvartalsregnskab smækfyldt med røde tal og blev i den grad overskygget af nedskrivningen på 7,3 mia. kr. det tyske kulkraftværk Moorburg i Hamborg, der var den overvejende faktor, som sendte Vattenfall ned i et minus på driften på 5,1 mia. kr. og minus 6,2 mia. på bundlinjen.

Den nyhed kom da også i nogen grad til at drukne, da Vattenfalls adm. direktør ved samme lejlighed meldte sin afgang om senest et halvt år.

Men hvor bestyrelsen nok skal finde en afløser for Magnus Hall, og hvor kulkraften i Vattenfalls portefølje er solidt plantet i fortiden, er vindenergien noget, der peger fremad. Med lige over 3 GW vindenergi står det for en støt stigende andel af den svenske koncerns produktion og med 23 ud af 43 vindparker placeret i Danmark og Sverige, er det en betragtelig del af porteføljen, der har fået et nøk nedad i værdi.

Nedskrivningen skal dog ikke ses som en afskrivning af Danmark og Sverige som Vattenfalls hovedmarkeder for vind.

"Vi vil bestemt fortsat være interesseret i Sverige og Danmark, hvor vil overvåge markedet og træffe beslutninger fra sag til sag," siger finansdirektør Anna Borg til EnergiWatch.

Tidligere har norske Statkraft nedskrevet sin norske og svenske vindportefølje for adskillige milliarder, samtidig med at de har meldt ud, at man ikke agter at bygge mere vindenergi i Norge.

Billige gamle møller

Et blik på Vattenfalls vindportefølje afslører, hvilken type parker, som er blevet 1,1 mia. kr. mindre værd.

På trods af at mere end halvdelen af Vattenfalls vindparker er at finde i Danmark og Sverige, udgør parkerne nemlig blot lidt over en tredjedel af Vattenfalls globale kapacitet for vind.

Med 14 parker i drift er Danmark det land med flest Vattenfall-parker, men der er tale om små og ældre parker. I alt har Vattenfall 804,6 MW kapacitet i Danmark, men størstedelen udgøres af Horns Rev 3 på 407 MW, Horns Rev 1 på 158 MW og landvindparken Klima Fjordeholme på 67,2 MW.

De resterende 11 parker er alle på under 30 MW og udgør nogle af Vattenfalls mindste vindparker. I Sverige har Vattenfall 345 MW fordelt på 9 parker, hvoraf havvindparken Lillgrund på 110 MW er den største. Fælles for den nordiske vindportefølje er det, at mange af parkerne efterhånden har ti år på bagen, og ifølge finansdirektøren er det netop dem, der bliver ramt af nedskrivningerne.

"Som følge af priskollapset for strøm i Norden og den enormt lave værdi af certifikater [svensk støtteordning for vind, red.], ser vi os nødsaget til at nedskrive værdien. Det er vigtigt at understrege, at der primært er tale om ældre vindparker med en højere LCOE, end de nyere vindparker vi har bygget, samt de parker vi bygger i øjeblikket," siger Anna Borg.

LCOE er en forkortelse af levelized cost of energy og dækker over prisen per produceret MWh over en vindmølles levetid.

"Nedskrivningerne relaterer sig til relativt gamle vindparker med teknologi, som ikke er så avanceret som nutidens. Siden da er prisen på vindenergi blevet markant lavere," siger Anna Borg.

Det er især den danske portefølje, som har en del år på bagen. Det vidner en tur i historiebøgerne om, hvor eksempelvis alderspræsidenter som Nordjylland vindpark på 6 MW har 18 år på bagen og Ryå på 7,5 MW har 15 år på bagen, mens møllerne er blevet leveret af hedengangne producenter som Bonus og NEG Micon.

Hvor de svenske parker ikke er helt så gamle, som de danske, bliver de omvendt ramt hårdt af kollapset i værdien af certifikater, som nu endegyldigt er kollapset forud for udfasningen næste nytår igen.

Trækker ikke i land

Vattenfall gentager flere gange, at nedskrivningen fortrinsvis omhandler landvind og ældre parker. Anna Borg understreger dog også, at nedskrivningen ikke er en hurtig reaktion på det dramatiske fald i strømprisen for andet kvartal.

Det har været længe undervejs og vil derfor heller ikke blive tilbageført ved en hurtig prisstigning for strømmen, siger hun.

"Vi har altid noget albuerum, og nedskrivningerne er naturligvis ikke et præcist beløb, men en vurdering som strækker sig over en længere periode. Så prisændringer i et enkelt år vil ikke betyde, at vi automatisk vil revidere nedskrivningen. Nedskrivningen er ikke et resultat af et hurtigt prisdyk, men et resultat af faldene priser over en længere periode. Det er det, som har den store betydning," siger hun og slår derfor også fast, at man ikke kommer til at se Vattenfall gå tilbage på nedskrivningen foreløbigt:

"Der vil ikke være nogen kortsigtet tilbageførsel af denne nedskrivning. Men hvis prisen stiger over en længere periode, så kan det naturligvis blive en mulighed, men det er ikke, hvad der er udsigt til i øjeblikket," siger Anna Borg.

Kul og vind får Vattenfalls bundlinje til at styrtdykke

Magnus Hall forlader Vattenfall 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også