Over halvdelen af de klimaprojekter, som staten og danske selskaber har investeret i for at reducere deres CO2-udledninger, er nyttesløse. Det vurderer tre af verdens førende eksperter på området, skriver Politiken søndag.

De seneste ugers afsløringer af dybt kritisable klimaprojekter, som er finansieret med danske penge, er kun toppen af isbjerget, mener de. Politikens kortlægning af Danmarks brug af klimakompensation viser, at staten og danske selskaber tilsammen overførte 31,5 millioner klimakreditter under FN’s Kyoto-aftale.

Den danske stat har isoleret set brugt omkring 1,4 milliarder kroner på køb af klimakreditter, oplyser Energistyrelsen. Dertil kommer et ukendt, men formodentlig tilsvarende højt milliardbeløb, som danske selskaber købte kreditter for.

Martin Cames og Lambert Schneider, som er henholdsvis afdelingschef og researchkoordinator på det anerkendte tyske forskningsinstitut Öko-Institut, har gennemgået det danske klimaregnskab.

De vurderer, at 58 procent af alle kreditterne er "højt problematiske" eller kun med "lav sandsynlighed" har ført til reelle CO2-reduktioner.

"Skaden er dobbelt: For det første betyder det, at Danmark formelt nåede sin Kyoto-målsætning, men der skete en øget CO2-udledning i atmosfæren. Og for det andet er en signifikant del af de penge, som staten Danmark og danske selskaber har brugt på de her kreditter, spildt. Årsagen er, at klimaprojekterne sandsynligvis ikke har leveret faktiske CO2-reduktioner", siger Lambert Schneider til Politiken.

Politiken har forelagt Danmarks klimaregnskab og Öko-Instituttets analyse for Barbara Haya, som leder Berkeley Carbon Trading Project på universitetet Berkeley i USA. Hun er enig i Öko-Instituttets konklusioner.

"I det omfang, Danmark har brugt kreditterne til at opnå sine klimamålsætninger, har I ikke opnået de reduktioner, I påstår", siger Haya.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) tager de nye oplysninger meget alvorligt.
 

"Klimaet er den store taber, hvis danske virksomheder og tidligere regeringer ikke har fået den forventede klimagevinst ved internationale CO2-kreditter. Vi må ganske enkelt erkende, at de globale regler simpelthen ikke har været gode nok. Vi skal sikre mere robuste regler i FN’s klimaforhandlinger,"  siger Dan Jørgensen, som samtidig understreger, at regeringen ikke har planer om at bruge klimakreditter for at opnå målsætningen om en 70-procents reduktion i 2030.

(Denne artikel er formidlet af Ritzau på vegne af Politiken)

Stort olieselskab forpligter sig til klimaneutralitet om ti år

Ørsted købte klimaaflad i russisk svindelprojekt

Verdens største virksomheder støtter nu globale standarder for klima og verdensmål