EnergiWatch

Olieprisen retter op efter lagertal

Onsdag morgen koster en tønde af den amerikanske WTI-olie 65,84 dollar.

Olieprisen stiger onsdag morgen i kølvandet af lagertal, der viste et fald i de amerikanske olielagre. Sammenlignet med niveauet inden grundlovsdag er der dog tale om små udsving. Prisen på den amerikanske referenceolie, WTI, nåede tirsdag det laveste niveau i næsten to måneder.

Prisfaldet fulgte meldinger om, at den amerikanske regering uofficielt har bedt Saudi-Arabien og andre Opec-lande om at skrue op for hanerne. Oplysningerne kom fra tre kilder fra industrien, heriblandt fra Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec, skriver Reuters.

Onsdag er den nedadgående bevægelse i olieprisen dog gået i sig selv igen, efter at lagertal tirsdag fra brancheorganisationen American Petroleum Institute viste et fald i de amerikanske olielagre på 2 mio. tønder i sidste uge.

En tønde af den europæiske referenceolie - Brent - koster onsdag morgen 75,67 dollar.

Tirsdag eftermiddag skulle der 74,36 dollar til for at købe en tønde Brent-olie, mens prisen mandag eftermiddag var 75,60 dollar og dermed tæt på den nuværende pris.

Onsdag morgen koster en tønde af den amerikanske WTI-olie 65,84 dollar mod 64,81 dollar tirsdag ved 17-tiden og 64,90 dollar mandag. Da prisen lå lavest tidligt tirsdag eftermiddag, kostede WTI-olien bare 64,22 dollar.

Irans olieeksport rekordhøj før sanktioner kan ramme igen

Havvind vil sætte hidtil uset pres på elmarkedet i USA

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs