Oliepris stiger på spekulation om amerikansk importforbud af russisk olie

Unavngivne kilder oplyser til Bloomberg News, at muligheden for at afskære amerikanske købere fra russiske sælgere af råolie overvejes i Washington og af præsident Joe Biden.
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
Af Marketwire

Prisen på råolie fortsatte fredag den 4. marts op og tog yderligere et hop op på spekulationer om, at Det Hvide Hus vil forbyde import af russisk-produceret olie.

WTI-futuren steg på den baggrund med 6,7 pct. til 114,89 dollar per tønde, og det sorte guld, som man nok kan kalde det igen, er dermed gået op med mere end 50 pct. siden nytår.

Det er unavngivne kilder, som til Bloomberg News oplyser, at muligheden for at afskære amerikanske købere fra russiske sælgere af råolie overvejes i Washington og af præsident Joe Biden.

De senere måneder har oliehandlerne sendt olien vejret på forventning om øget global efterspørgsel, mens de olieproducerende lande i Opec+ kun har aftalt mindre produktionsstigninger, men med Ruslands invasion af Ukraine er frygten for afbrydelser i leverancerne af energi taget til.

- Vi kigger på muligheder, vi kan vælge lige nu, om at afskære USA's forbrug af russisk energi, men det vigtigste er i virkeligheden, at vi fastholder en stabil forsyning af global energi, sagde Cecilia Rouse, formand for Det hvide Hus' økonomiske råd.

Olie fra Rusland udgjorde dog kun 3 pct. af USA's import af råolie i 2021.

Det er ikke en gang to år siden, at prisen på råolie nogle få dage faktisk var i minus, da pandemien brød ud og smadrede den globale efterspørgsel på energi på kort tid.

Forsker ser Nord Stream 2 som symbol på alt det, der gik galt

Ny plan: Sådan kan Europa vriste sig fri fra russisk naturgas

Frygt for råoliesanktioner mod Rusland hæver prisen 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også