Coop dropper grøn indsats og sender varme op i himlen

På grund af "absurd bureaukrati" vælger Coop mod sin vilje at sende overskudsvarme ud i atmosfæren.
Foto: Rumle Skafte/Polfoto/Arkiv
Foto: Rumle Skafte/Polfoto/Arkiv
AF RITZAU

Stik imod regeringens planer om at øge udnyttelsen af overskudsvarme har Energitilsynet besluttet at gå målrettet efter omkring 40 virksomheder, som allerede i dag sender deres overskudsvarme ind i fjernvarmenettet.

Det skriver Politiken lørdag. 

Varmen kommer fra for eksempel køleanlæg, industriproduktion og bagerier. 

Coop-koncernen, der driver Irma, Fakta, Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen, har derfor besluttet at standse leveringen af overskudsvarme.

Beslutningen gælder 13 butikker, der fremover vil sende varmen direkte ud i atmosfæren, lyder det i Politiken.

"Desværre. Det går stik imod den grønne omstilling, vi gerne vil fremme," siger Coops energichef, Peter Kjærgaard Svendsen til Politiken og tilføjer: 

"Men vi bliver udsat for et absurd indviklet bureaukrati, som dagligvarebutikker slet ikke kan håndtere."

Energitilsynet kræver, at butikkerne skal indberette og kontrolleres på samme måde som de store fjernvarmeværker. 

De skal lægge samme budgetter og udfylde samme formularer om prisfastsættelse og produktionsomkostninger, der skal dokumenteres udførligt. 

Og de skal udarbejde en særlig priseftervisning, som skal forsynes med revisorpåtegning.

For Coop kunne det ifølge dem selv i forvejen knap betale sig at sælge overskudsvarmen, der indbringer omkring 10.000 kroner per butik. 

Salgsprisen må ifølge loven kun dække de faktiske udgifter til produktionen. Udgifterne til revisor må ikke medregnes. 

"Vi har gjort det alligevel for at bidrage med en god og samfundsnyttig gerning. Men jeg kan altså ikke forsvare at udsætte vores købmænd for de skemaer, som Energitilsynet nu vil have udfyldt," siger Peter Kjærgaard Svendsen

Den ansvarlige kontorchef i Energitilsynet, Martin Windelin, siger, at formålet med reglerne er at beskytte forbrugerne mod for høje varmeregninger

Hvis det blotte faktum, at man skal anmelde sine priser og omkostninger til os, er en barriere, som gør, at man ikke vil lave fjernvarme, så må man jo træffe den beslutning. Ellers skal politikerne lave reglen om. Vi kan desværre ikke dispensere fra anmeldelsespligten, siger han til Politiken.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også