Hartmann-topchef: Afgørelse i energiklagenævn ændrer ikke noget

Adm. direktør hos Hartmanns kraftvarmeværk, Ulrik Kolding Hartvig, mener ikke, at en afgørelse i Energiklagenævnet om prisfastsættelse af fjernvarme har betydning for en anden sag med Tønder Fjernvarmeselskab om 39 mio. kr.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den afgørelse, der torsdag er faldet i Energiklagenævnet i en sag om prisfastsættelse af fjernvarme fra Hartmanns kraftvarmeværk til Tønder Fjernvarmeselskab i perioden 2003-2014, ændrer ikke på noget i forhold til den sag fra 2008 om et beløb på 39 mio. kr., som Hartmann mener at have til gode hos Tønder Fjernvarmeselskab.

Det siger adm. direktør for Hartmann, Ulrik Kolding Hartvig, til Ritzau Finans.

"Den ændrer ikke på noget som helst. Afgørelsen bekræfter bare, at Energiklagenævnet stadfæster den del af tilsynets afgørelse, der handler om, at tilsynet ikke kan udstede noget påbud - for der er ikke noget kontraktforhold mellem parterne længere," siger Ulrik Kolding Hartvig.

Energiklagenævnet forholder sig i dagens afgørelse ikke til den konkrete prisfastsættelse af fjernvarme i perioden 2003-2014, og de to stridende parter kan nu få genoptaget den sag i Vestre Landsret om tilgodehavendet, som har afventet Energiklagenævnets afgørelse.

"Vi tager dages afgørelse til efterretning, og så spekulerer vi lidt videre over, hvorledes vi skal tage sagen videre ved domstolene, hvor vi jo har en verserende sag fra 2008, som vi nu går videre med," siger Ulrik Kolding Hartvig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også