EnergiWatch

Dong skal børsnoteres inden for halvandet år

Dong Energy planlægger at lade sig børsnotere inden for de næste 18 måneder, oplyser selskabet i en meddelelse.

Foto: Dong Energy

Dong Energy skal introduceres på børsen inden for de næste 18 måneder, hvis situationen på markedet tillader det.

Børsnoteringen skal ske så hurtigt som muligt, og ledelsen går nu i gang med at forberede processen, oplyser energiselskabet i en pressemeddelelse.

Beslutningen om at undersøge muligheder for at introducere Dong Energy på børsen blev truffet af aktionærerne i forbindelse med kapitaltilførslen i februar sidste år, hvor Goldman Sachs, ATP og PFA Pension skød et milliardbeløb i selskabet. Planen for en børsnotering af Dong har haft en deadline i 2018. Dermed kommer bliver det altså muligt at købe sig ind i ejerkedsen af Dong minimum et år før sidste skæringsdato.

Meddelelsen kommer, efter forligskredsen omkring en børsnotering af Dong i dag har holdt møde. Det er blevet besluttet, at den danske stat selv efter børsnoteringen beholder størstedelen af aktierne i selskabet frem til 2020. Det er desuden planen at sælge en stor del af Dongs rør- og distributionsnet til det statslige Energinet.dk.

Poulsen åbner for fraslag af Dongs oliebutik før børsnotering

For at forberede børsnoteringen går selskabet nu i gang med at forberede en række strategiske tiltag:

• Dong Energy skal frem mod en børsintroduktion fortsætte med at styrke sin position som et bredt forankret grønt energiselskab i verdensklasse, baseret på førende kompetencer inden for havvind og biomasse samt inden for distribution og salg forankret i DONG Energy’s danske hjemmemarked.

• Dong Energy’s E&P forretning opererer under strukturelt anderledes markedsvilkår, som for øjeblikket er kendetegnet ved et markant fald i oliepriserne henover de seneste 12 måneder. Der er blevet udarbejdet en plan med henblik på at tilpasse selskabets E&P-forretning til de nye markedsvilkår. Bestyrelsen og direktionen vil have fuldt fokus på, at denne plan bliver gennemført med succes.

• Dong Energy vil gennemføre et strategisk review af  selskabets E&P-forretning med henblik på at beslutte, hvordan man bedst kan positionere E&P fremover.

Hjort: Ingen adgang for Gazprom ved børsnotering af Dong

Dong sælger andel i tysk vindpark for 6 mia. kroner

Dong beroliger pensionskasser efter britisk støttehug

Mere fra EnergiWatch

Fortum vil opsnappe halv mio. ton CO2 på Fyn

Fjernvarme Fyn og finske Fortum indleder forundersøgelser om lagring af CO2 fra varmeanlægget i Odense og affaldsforbrændingen i Nyborg. Potentialet er på sigt en lille million ton årligt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs